Hettel og Havkajak er en havkajak wiki med turberetninger, billeder, udstyr, strip-built kajakker og nyttig viden om havkajak sejlads i Danmark og Sverige.

Vi vil gerne dele vores viden og oplevelser omkring sejlads i havkajak og håber Du også vil dele Din viden. Send os en mail. Skriv på discussion siderne. Få din egen side på Hettel & Havkajak og skriv selv. Se her hvordan.

18. december 2010

Det er tid til opgradering af systemsoftwaren til Hettel & Havkajak. Der skal opgraderes fra DokuWiki version 2008-05-05 til version 2010-11-07. Det er et spring på 4 generationer af systemsoftwaren. Der forventes småproblemer undervejs. Bær over med os hvis Hettel & Havkajak er lidt ustabil mens vi arbejder på systemet.

For et par år siden købte vi to tykke Exped madrasser (Exped synmat 9 dlx), dels fordi vore selvoppustelige madrasser (Thermarest) fyldte alt for meget i kajakkerne, dels også fordi vi gerne ville have den ekstra komfort, der er i de tykke madrasser. Ønsket om komfort kommer med alderen…

Exped madrasserne var gode og opfyldte både kravene om bedre komfort og mindre pladsforbrug i kajakken.

Efter det første år begyndte den ene madras at tabe luft. Næsten umærkeligt, men nok til vi var nødt til at puste mere luft i midt på natten. Meget forstyrrende. Vi forsøgte uden held at finde utætheden. Vi holdt madrassen under vand lidt ad gangen, men madrassens overflade blev fyldt med bittesmå bobler så man ikke kunne se om der kom lidt ekstra bobler fra en utæthed. Vi forsøgte også at putte skum på, men det viste heller ingen utæthed. Vi tjekkede ventilerne, men de var ikke utætte. Hvad nu?

Vi tænkte mange tanker, men kunne ikke finde en løsning.

I år begyndte den anden madras også at tabe luft. Skulle vi købe to nye? Det var jo gode madrasser der opfyldte vores behov til fulde - eller var det for risikabelt – måske blev de næste også utætte. De er jo ikke helt billige.

Som sidste udvej skrev vi til Exped i Schweiz og spurgte om de havde et forslag til hvordan vi fandt utætheden og fik den lappet?

De svarede: Send den blot retur til forhandleren, så finder vi ud af det.

Vi forklarede de var købt i USA - og vi fandt det knap så miljøvenligt at sende dem til USA, der sender dem til Schweiz. Derfor spurgte vi om det var muligt at aflevere til en dansk forhandler, som kunne sende dem til Schweiz ? Intet problem. Som svar fik vi adresse og telefon nr. på den danske distributør – Outdoor Extreme Sports

Mette ringede til dem og sendte mail-korrespondancen videre; Det var OK at aflevere madrasserne til dem.

Lidt senere fik vi en mail: ”at de lige ville undersøge om de muligvis bare kunne bytte dem med det samme”.

Dagen efter ny mail: ”hvis vi kunne nøjes med en lidt tyndere udgave end den vi havde, så ville de sende dem med det samme, fordi de ikke fik de tykke før meget senere”. Vi slog til og en uge efter første mail til Exped i Schweiz havde vi to nye tætte madrasser.

Se det er god service - hatten af for Exped og Outdoor Extreme Sports!

Sommerferien 2009 gik til Sct. Anna. Igen.

Det er tredje gang vi sætter kursen mod den svenske østkyst for at holde ferie med havkajakken blandt klipper, skær, træer - og myg.

Se hvordan det gik, læs turberetningen fra Sct. Anna 2009 her. Læs ældre turberetninger fra Sct. Anna 2003 her og fra Sct. Anna 2007 her.

Se nyttig viden om Sct. Anna her

Med hjem fra ferien bragte vi en ny bog fra www.calazo.se „Paddla kajak S:t Anna-Misterhult, Din guide till de finaste skärgårdsturerna från Arkösund i norr til Klintermäla i söder“. Bogen er en rigtig god guide til roture i området.

Bogen kan købes i flere kajakbutikker og f. eks. her hos www.bokus.com . Du kan også spare pengene og låne den på biblioteket - du ved, biblioteker er en opfindelse fra før internettet erstattede alting.

Så har møgvejrsbåden fået sin ilddåb.

Læs her om hvordan en hyggelig søndagstur med min hjemmebyggede kajak ved Møns Klint endte som en overlevelsesøvelse med skrammer, fodtur og natteroderi.

• Artikler om Møns Klint
  • Turberetning Møns Klint 2009
  • Foto fra Møns Klint 2008
  • Turberetning Møns Klint 2007
  • Foto fra skred ved Møns Klint 2007
  • Nyttig viden: Møns Klint
  • Kort med waypoints

I strålende solskin og vind på 3 m/sek sætter vi ud på Knudshoved Odde for at teste Møgvejrsbåden for første gang. Efter 18 km. i magsvejr med bølger på 10 cm. højde er førstehåndsindtrykket af min strip-built havkajak her:

• Se foto af jomfruturen
• Se foto af byggeprocessen
• Se byggedagbog

• Pasformen er noget nær perfekt. Hoftestøtterne sidder godt til. Jeg „har kajakken på“ og har derfor godt fat i den - meget vigtigt i bølger. Der er stadig plads til at løsne pedalerne, smide fødderne på bunden og ro på turbådsmanér, hvor man sidder i kajakken, men ikke har kajakken på

• Stabiliteten er høj på dagens flade vand. Primær stabilitet er altid høj med flad bund. Sekundær stabilitet er som ønsket. Jeg kan hælde kajakken ca. 30⁰ før støttetag er nødvendige. Da en bølge aldrig kan hælde mere end 30⁰ - så brækker den under sin egen vægt - burde kajakken være meget sikker. Teoretisk er det kun brækkende bølger og brugerfejl der kan kæntre kajakken. Se mere om stabilitet her. Bølgetest må vente. Der kan lure overraskelser i krap sø og brænding

• Tyngdepunkt. Høj tyngde på agterskibet lover at forskibet ikke sætter sig fast på bunden af bølgen foran kajakken, når jeg surfer. Det må jeg teste på andre ture

• Styreegenskaber. Den korte længde på 507 cm. sammen med den flade bund gør kajakken meget manøvrerbar. I dagens fine vejr kan jeg sagtens styre uden roret nede - også når jeg bare skal ro ligeud langs kysten

• Ror. Roret er super effektivt. Det kan drejes 35⁰ så kajakken næsten snurrer rundt om sig selv

• Roret er Feathercraft i standardlængde, monteret forsænket på agterstævnen

1. Roret kan nok drejes lidt for meget og er lidt for letløbende. Trampes pedalen i bund ved fuld fart snubler kajakken næsten over roret. Betjenes roret uforsigtigt ved surf i høj sø, kan kajakken vælte på vej ned af bølgen. Problemet kendes også fra kommercielle kajakker
2. Forsænket montering af roret på agterstævnen er et eksperiment. Det giver mere ror-areal i vandet og mindre areal til vinden over vandet. Stort areal over vandet på agterstævn giver en luvgirig kajak. Ved at sænke rorets befæstigelse og hæve stævnen har jeg forsøgt at afbalancere kajakken bedre i sidevind. Uanset om roret er oppe eller nede. Resultatet af eksperimentet er utilfredsstillende. Roret bliver hævet til vinter
   1. Æstetisk ser det „mærkeligt“ ud
   2. I praksis vil pladen til wiretrækket ofte ramme vandet. Det er tumpet at vælge et ror med lav hydrodynamisk modstand for derefter at montere det på en 10 mm. tyk, firkantet plade lige over vandlinien. Ved den mindste bølge eller hældning af kajakken slæbes pladen gennem vandet. Ved høj fart slæbes pladen også igennem vandet. Jeg tvivler på pladens vandmodstand er stor nok til at være målelig på en normal dagstur. I en lang spurt er det sikkert måleligt. På en lang dag i hård modvind kan vandmodstanden blive en psykolgisk faktor. Hvem har ikke prøvet at hive en line op af vandet fordi den „sløver“ kajakken ?

• Tyngdepunktet er flyttet agterud. Sædet er flyttet 5 cm. tilbage i forhold til originaltegningen. Hvis thermokande, reservetøj, madpakke og andet „nødvendigt“ grej til en dagstur ukritisk smides i agterrummet bliver tyngden på agterskibet for høj. Det medfører kajakken „sætter sig på rumpen“ når jeg ror stærkt. Når et skrog „sætter sig på rumpen“ ændres den prismatiske coefficient, hækbølgen bliver unødvendigt stor og kajakken skal „ro op ad bakke“. Det sænker topfarten. I krap modsø vil det lette forskrog hurtigere have tendens til at banke i søen, hvilket også sænker topfarten. Det må testes på andre ture. I dagens vejr var marchfarten 7,5 km/t. Ved denne hastighed oplevede jeg ikke et egentligt problem, dog viser billederne en klar tendens. Ved at flytte grejet fra agterrummet til forrummet blev balancen bedre og kajakkens tendens til at „sætte sig på rumpen“ flyttede til et højere fartområde. Alle kajakker sætter sig på rumpen ved høj hastighed. Spørgsmålet er bare hvor høj hastigheden er, før det opleves som et problem. Se mere om kajakdesign og hydrodynamik her.

• Lugerne er forsænket for meget. Kajakken er beregnet til møgvejr. For at undgå en stor, brækkende, bølge slår en Kajaksport luge af, har jeg forsænket begge luger meget. Det koster noget plads til grej, hvilket er underordnet på en kajak til dagsture. I min iver efter at eksperimentere med „bølgesikring“ af lugerne har jeg desværre forsænket dem 10 - 20 mm. for meget

1. Æstetisk ser det „mærkeligt“ ud
2. I praksis står der altid en smule vand omkring karmen. På trods af afløbsrender. Dét kan gøres mere elegant

• Vægt. Kajakken er for tung !
  • Jeg kommer aldrig til at bygge super letvægtskajakker i papirtynd kulfiber. Mine kajakker er brugsgenstande, der gennem årene får mange tæsk på stenede kyster. Det kræver en robust byggestil. Alligevel tror jeg der kan spares vægt sådan her:

1. Lugekarmene er lavet af 4 og 6 mm. birke-krydsfiner med glasfiber. Det kan gøres lettere
2. Underside af dæk er lamineret af mange små glasfiberstumper fordi jeg ikke havde et helt klæde hjemme. For at laminere 2 stykker glasfiber sikkert sammen, skal der være 3 - 5 cm. overlap. Et helt dæk bestående af 15 - 20 mindre stykker glasfiber giver mange overlap. Mange overlap øger forbruget af epoxy. Ergo bliver dækket unødvendigt tungt. En fejl jeg vil blive mindet om hver eneste gang kajakken skal løftes op på taget af min bil…
3. Skrogets yderside er lamineret med 2 lag 130 grams glasfiber. Det giver stor styrke men også stor vægt. Oplagte besparelse er:
   1. Laminér kun dobbelt på selv bunden, hvor skroget slides meget, men undlad ekstra laminat på skrogets sider
   2. Laminér ikke i 2 arbejdsgange, men læg glasfiberen „vådt i vådt“. Det er sværere end 2 arbejdsgange, men sparer noget epoxy
   3. Laminér med 100 grams glasfiber i 2 lag eller kun ét lag 130 grams glasfiber

• Maling. Navnet er for tydeligt. Ved lakering af kajakken stod det hurtigt klart at signaturen „www.hettel.dk“ konfliktede med mit ønske om en anonym båd. Bogstaverne blev meget store og meget tydelige. Bøjet neon kunne ikke have fremhævet det mere ! Jeg håbede det korte skrog ville ligge så lavt på vandet, at signaturen blev delvist dækket. Det gør den ikke ! Hele signaturen fremstår klart i al sin pragt over vandlinien. For meget pragt til min smag. Sådan går det, når man leger med en sprøjtepistol….

• Der er allerede et par ridser i bunden

• Det er absolut nødvendigt at bygge en ny havkajak !
  • Murphy er bedst til ferieture med tung oppakning i den svenske skærgår. Til weekendture og bivuakering i Danmark er kajakken for stor med 6 meters længde
  • Møgvejrsbåden er bedst til dagsture i Danmark - gerne i møgvejr. Til weekendture og bivuakering i Danmark er kajakken for lille med 5 meters længde
  • Ergo mangler jeg mindst to kajakker:
    1. Weekendbåden. En kajak til weekendture med bivuakken i Danmark. Omkring 550 cm er passende. Måske en let modificeret Njord eller Isfjord fra Bjørn Thomasson
    2. Søndagsbåden. En kajak til dagsture i godt vejr - solskin, varmt vand, nul bølger. Gerne lidt udfordrende sejlegenskaber. Bygges super let for at lære dét håndværk. Måske en modificeret Hunter. Eller en Black Pearl

Køber du en tegning kan du vælge mellem flere synsvinkler på kajakbygge:

1. Det er en samlingstegning der bør følges næsten slavisk
   • Metoden sikrer dig som regel en æstetisk tiltalende og velfungerende kajak. Følges byggevejledning og tegning 100% får du et pænt og velfungerende værktøj i mange år
2. Det er et idéoplæg der kan modificeres uendeligt
   • Metoden er et usikkert eksperiment. Der er stor risiko for at stå tilbage med en grim og dårligt fungerende kajak. Der er også chance for at stå med et smukt og velfungerende unika.

Det er en misforståelse at bygge kajakker af økonomiske åsager. Er målet en billig kajak, så køb en brugt kvalitetsbåd. Hjemmebyggede kajakker koster ofte det samme i materialer som en brugt glasfiberbåd i god kvalitet eller en ny plasticbåd. For 7.000 kr. kan du købe en velholdt plasticbåd, der holder i mindst 15 år med minimal vedligeholdelse. Pris på luger, ror, pedaler, sæde, rygstøtte, lineholdere, toggles etc. løber hurtigt op i 5.000 kr. (2009-priser). Bagefter skal der købes træ, glasfiber, epoxy, lak og bygges et skrog til alle stumperne…..

Er målet en super let kajak, så køb en Epic eller lignende kajak i eksotiske materialer. Det er svært at bygge tilsvarende let i træ/glasfiber.

Jeg har valgt at købe en Najad tegning af Bjørn Thomasson og bygge to meget forskellige kajakker: Najad_600, alias Murphy og Najad_500, alias Møgvejrsbåden. Begge kajakker er voldsomt modificeret. Der er ændret på forstævn, agterstævn, længde, bredde, dæksprofil og bundprofil i forhold til originaltegningen. Det vil være en fornærmelse at kalde nogen af kajakkerne for „en Bjørn Thomasson“, selv om slægtskabet kan ses (lav stævn, fladt/afrundet dæk). Overvejer Du at modificere en tegning, vil jeg anbefale at læse Bjørns råd om ændringer først. Vurdér nøje om du vil investere 400 timers fritid i et eksperiment.

Mit udgangspunkt er at konstruere en kajak til et specifikt anvendelsesområde og samtidig lære noget om hydrodynamik, materialer og byggemetoder. Den færdige kajak skal være radikalt forskellig fra mine øvrige kajakker. Derfor er kajakkerne en blanding af inspiration fra Skimkayaks, Necky, Kajaksport, Najad og egne ideer. Linet op på stranden er der lige så stor forskel mellem Necky og Møgvejrsbåden (najad 500 cm.), som der er mellem Møgvejrsbåden og Murphy (najad 600 cm.). Alle 3 ligner kajakker med ror, luger og sæde. Resten er forskelligt. Det er anvendelsen og formålet med dem også.

Er mine kajakker så bedre end deres idemæssige inspirationskilder fra Skimkayaks, Necky, Kajaksport, Bjørn Thomasson og andre ? Nej ! De er mine bud på nogle problemstillinger og mit udtryk for en kreativ proces, hvor det at tegne og bygge kajakken er lige så vigtigt som at ro den. Dit bud kan sagtens være lige så godt eller bedre. Det er ikke noget problem at bruge mange timer på kajakbygge hvis processen er lige så vigtig som produktet. Nøjagtig lige som en rotur: rejsen er målet, ikke destinationen.

På vores rotur ved Bogø i maj måned fotograferede vi lidt - og på billederne ser det ud som om Farøbroen er blevet suppleret med en dæmning eller en lav-bro.

Til de mistænksomme, som tror billedet er manipuleret: Det er det ikke ! Du ser et ægte, ubeskåret foto der er taget af Farøbroen.

Se flere billeder her.

.

.

.

.

.

.

Endelig er Murphy færdig !

Søndag den 6. juli 2008 lykkedes det endelig at komme på vandet og prøvesejle Murphy, min første hjemmebyggede havkajak i træ.

Det er pudsigt så hurtigt værdierne skifter. Hjemme på græsplænen er man optaget af finish og småfejl. På vandet er det noget helt andet: Her betyder sejlegenskaber alt og finish ingenting. Småfejl på vandet ? Hvilke småfejl ?

I skibsindustrien er der tradition for at ofre en flaske champagne ved søsætningen. Jeg burde nok istedet ofre flasken til naboerne som tak for tålmodigheden alle de sommeraftener jeg har generet dem med støjen fra vinkelslibere, båndpudsere, rystepudsere og trykluftkompressorer.

Det er nok nødvendigt at fortælle naboerne jeg kun er færdig med Murphy. Møgvejrsbåden er kun halvfærdig. Bagefter er der Njord, Isfjord, Nomad/2 og børnekajakker der skal bygges. Måske skal jeg droppe champagne og forære naboerne et høreværn - eller finde en bedre byggeplads.

• Se flere foto her
• Se hele lidelseshistorien fra byggeprocessen her.

.

Eskimorul og Redninger i havkajak er forbi for denne sæson - og der bliver ikke en ny med Philip Hettel som ansvarlig i sæson 2009/2010.

Jeg har valgt med udgangen af sæson 2008/09 at holde en pause fra arbejdet som arrangør af rullestuer. Pausens varighed kendes endnu ikke - ind til videre henlægges egen rulletræning til saltvand i sommerhalvåret.

• Se øvelser og nyttig viden om eksimorul og makkerredninger i svømmehal her.
• Se øvelser som animerede tegnefilm her
• Se billeder fra tidligere rul og redninger her.

Jeg arbejder desperat på Murphy for at få kajakken færdig til første del af vores sommerferie. I den stille sommeraften sprøjtelakerer jeg Murphy på græsplænen, men lørdag aften ringer naboen på døren:

„vi griller i haven og al vores mad smager af skibslak“

Desværre. Naboskab er vigtigere end ferietur i Murphy. Arbejdet på Murphy indstilles og jeg må på ferietur i min gamle Necky.

DMI har lovet hård vestenvind, aftagende temperaturer og tiltagende regnbyger i den kommende uge, så vi vælger Als, Langeland og andre oplagte feriemål fra. Vælger en kort hyggetur på østkysten af Falster. Korselitse er målet - dér er altid flot skov, spektakulær kyst og store strækninger uden mange mennesker.

Vi deler strækningen op i en kort tur med overnatning på stranden første døgn, kort tur med overnatning på campingplads andet døgn og lidt længere tur tilbage til bilen tredje døgn.

• Læs lidt mere om turen her
• Se billeder fra turen her
• Se nyttig viden om Korselitse her