Brugerværktøjer

Webstedsværktøjer


Sidebjælke

foto:kortselitse_2003

Galleri: Kortselitse 2003

Korselitse ror vi mindst én gang om året.

Korselitse Østerskov er et meget smukt stykke af danmarks natur. Vi forsøger derfor at ro her et par gange om året – gerne i solskin. Vinden skal være i vest, absolut ikke i øst. Ved østenvind hamrer bølgerne fra østersøen ind på den stejle kyst og roturen bliver hurtigt en ”se på bølgerne-tur” i stedet for en ”nyd udsigten-tur”.

Vi triller stille til Stubbekøbing, læsser alt grejet i bådene, parkerer bilen og tager på rotur i fantastisk vejr. Der er simpelthen ikke en vind, ikke en bølge – og masser af sol.

Smider kajakkerne i vandkanten og tager på restaurant ved Pomlenakke. Hygger os, nyder området. Spiser os tykke & fede, så vi dårligt kan vralte ned til kajakkerne igen.

Fortsætter langsomt sydpå til camping Ulslev Strand. Kører kajakkerne på medbragte kajakvogn op ad stien og lige ind på pladsen. Den er nu smart sådan en Eckla kajakvogn, der kan være nede i lastrummet. Slår telt op i skyggen under træet. Spiser let aftensmad og nyder stemningen til et par timer efter solnedgang.

Søndag sover Mette længe, mens jeg vader rundt langs den øde sandstrand. Bare 500 meter fra campingpladsen er naturen næsten uberørt af menneskehånd. Det er pænt.

Endelig tager vi os sammen til morgenmad og det obligatoriske ritual med at pakke bådene og slæbe dem ned til vandet. Gentager succesen med restauranten fra i går.

Finder en fin spejderplads oppe skoven. Her kunne man sikkert godt snige sin telt ind til en vild overnatning. Også selv om skovfogeden har et dårligt rygte med at cykle rundt om aftenen og jage ulovlige campister. Sågar lovligt overnattende på stranden har han ry for at jage væk. Men det er måske bare et rygte ?

Først på aftenen ankommer vi til den ventende bil. Læsser, triller hjem og pakker ud i stille orden. Det har været en herlig tur.

Relaterede artikler

/customers/8/6/d/hettel.dk/httpd.www/data/pages/foto/kortselitse_2003.txt · Sidst ændret: Y/m/d H:i af philip