Turberetning: Sct. Anna 2003

Havkajak i Sverige. Ferien 2003 falder så der er mulighed for et par ugers ferie sammen med Jan Thorhauge. Vi pakker hurtigt hans bil efter et gammelt irsk rejseråd: “If it´s dry, eat it. If it´s wet, drink it. If it´s neither, sling it in the wan“ og kører til Sct. Anna på den svenske østkyst. Sct. Anna i Sverige er berømmet blandt danske kajaksejlere som et paradis af ubeboede skær og småøer med masser af vild natur.

Se kort med hele roturen

Dag 1 - Runsskær

.

Sct. Anna. Kajak paradis

Fra sted Sct. Anna kajakudlejning
Til sted Runsskær
Distance km. 15
Kort Sct. Anna

Vi vågner op til strålende solskin kl. 7 morgen. Pakker bilen og triller hen til kajkudlejningen. Jeg sveder som et svin mens vi pakker bådene. Norv hvor vanddunkene fylder meget !

Klar til turen sætter vi ud med kursen mod den ydre skærgård. Efter 5 minutters roning kommer tågebankerne rullende ind som tyk suppe ude fra ydre skærgård. Jan og jeg ser på hinanden. Det var ikke lige det vi forestillede os. Vi har ikke lyst til at pladre rundt mellem øerne i den ydre skærgård på kompaskurser fordi vi intet kan se og træffer derfor en hurtig beslutning. I dag ror vi mod indre skærgård.

Ser i løbet af dagen en masse dyr. Køer, måger, havørn, fiskeørn, spurvehøg. Livet er herligt og området fantastisk. Det giver ingen mening at tonse afsted ude på det åbne vand i så flotte omgivelser. Vi pladrer langsomt rundt til øerne, ind i bugter og vige og nyder det flotte landskab. Sender sms hjem til Mette; „Send flere penge, jeg kommer først hjem til november.“ Der er intet herude. Kun øer, klipper og træer. Det er sådan set det, vi er kommet for at nyde.

Klokken 3 eftermiddag går vi i land på Runsskær. En lille træbevokset ø på 20 x 30 meter med skov på midten. Det er frokosttid. Netop da vi skal ro væk kommer et mægtigt tordenvejr drivende ind over. Ingen af os har lyst til at ro i torden, så vi beslutter os for at telte her. Vi smider os ned for at slappe af. Vågner én time senere og erkender tordenvejret drejede fra lige inden vores ø. Men nu er klokken 18 og vi gider ikke mere i dag. Runnskær bliver dagens lejrplads.

Dag 2 - Djursö

Canada pladsen

Fra sted Runsskær
Til sted Djursö
Distance km. 18
Foto Canada pladsen

Står op kl. 08.00 og ror væk kl. 10. Ror hen til campingplads hvor vi kan dumpe tomme sodavandsflasker og tanke vand. Herligt med et rigtigt wc. Jeg bliver altså aldrig rigtigt god til det der i skoven.

Ror videre efter en god pause. Ser inden frokost 3 havørne stige på opvinde. Ser en terne genere en sølvmåge, der står på et skær. Ternen styrtdykker og prøver at hakke mågen i nakken. De er optaget af diskussionen og ser os ikke. Da vi er 5 meter fra mågen opdager den os og fortrækker.

Holder frokost og ser en fiskeørn patruljere terrænet. Da vi rejser os opdager vi en fiskeørn siddende på en sten lige rundt om pynten til venstre for os. 30 meter væk.

Finder en lejrplads, der ligner vildmarken i Canada. Store væltede træer, drivtømmer, klipper, lyng, stenurt, myg, skovflåt. Her må vi simpelthen bare ligge.

Slår lejr, bader. Soltørrer på klipperne, mens 30 canadagæs stille svømmer forbi. Jan snorker som et damplokomotiv her på den solvarme klippe. Jeg nyder stilheden.

Går i seng oppe under træerne.
Hører bævreaspen hviske i det svindende lys.
Hviske om hårde vintre, ulve og bjørne.
Hviske om svundne tider før menneskene.
Hviske om dværge og trolde.
Om enternes sang.

Dag 3 - Ecumenica Capella

Ecumenica Capella

Fra sted Djursö
Til sted Yttre Olsön
Distance km. 31
Foto Ecumenica Capella

Ror ud til Ecumenica Capella fordi øen har et anderledes navn end alle de andre. Forventer at finde en ruinhob og måske et forklarende skilt, der fortæller om nogle munke fra middelalderen.

På øen bliver vi budt velkommen af et værtspar, der passer øen og en lille kirke, som anvendes aktivt af 12 forskellige religiøse retninger. Alle traditioner inden for den kristne tradition naturligvis. Det er et hyggeligt, pænt og velholdt lille sted, hvor fuglene ligger på rede 10 meter fra kirken og allemandsretten ikke gælder.

Værten fortæller der kommer en turistbåd om lidt. Han holder et mindre foredrag i kirken for turisterne og indbyder os til at være med. Kirken dateres tilbage til 1500-tallet, så der er virkelig tale om et historisk sted. Og meget religøst. Man tør dårligt sige squ her.

Skilte på øen fortæller også om restaurering af gamle lindetræer i den svenske skærgård. Træerne tilbage fra 1920erne og 30erne stynes fordi de ellers bliver så store, at stammen ikke kan bære kronen og træet derfor går til.

Vi ror vider mod sydøst. Tager på caffebar med is og tanker friskt vand. Det er herligt og giver energi til nogle gode træk bagefter. Rytmen er god, farten passende og vejret pragtfuldt. Ror forbi bilen og mod Yttre Olsön. Ankommer på Yttre Olsön klokken 21 og slår lejr. Samler bær og plukker svampe. Spiser loganbrød, blåbærsuppe og ristede rørhatte. Det er pragtfuldt.

Solen går ned 21,50 men kl. 23 er der stadig masser af lys uden for skoven. himlen er lyserød og vi har ikke brug for lommelygter uden for skoven. Kun myggene giver os lyst til at gå i seng….

.

Dag 4 - Overliggerdag

Yttra Olsøn

Det er min bryllupsdag. Sender sms hjem til Mette og får også lige en vejrudsigt tilbage. Det blæser ca. 7 ms. og der er skumtoppe på bølgerne. Vi kan ikke rigtig tage os sammen til at tage en beslutning om dagens mål, få pakket og komme afsted. Klokken 15,30 beslutter vis os. Det bliver en overliggerdag.

Går tur på øen. Ser på skoven, fuglene og finder resterne af en grævling. Daser i solen, ligger på ryggen og iagttager skyerne og skovens løv. Det er ren luksus sådan at kunne spilde tiden og bare være til. Væren slet og ret, som Sartre ville kalde det. Livet er herligt herude hvor stilheden kun brydes af bølgernes skvulpen.

Dagene flyder sammen. Jeg kan ikke rigtigt holde styr på dagene, datoen eller klokken mere. Sådan skal det være.

.

Dag 5 - Kupan

Jan Thorhauge fotograferer på Ringan

Fra sted Yttre Olsön
Til sted Yttre Olsön
Distance km. 31
Foto Kupan & Ringan
Foto Frokost

Står op kl. 7 og ror væk kl. 9 i strålende solskin på helt fladt vand. Vandet får en olieagtig overflade og bliver næsten som et spejl ved havblik. Jeg bliver svimmel under sådanne forhold og har svært ved at holde balancen, medmindre der er nogle faste punkter meget tæt på. Det fungerer næsten lige som sidelinien på en fisk. Jan ror derfor foran, med mig lige bagved - fra ø til ø, fra skær til skær. Det fungerer fint ind til der op ad dagen kommer lidt vind og småbølger - så er jeg selvkørende igen.

Vi sætter kompaskursen mod fyret på St. Högholmen og fortsætter ned mod Entose og Ringan. Hernede går vi på land, klatrer op på toppen og bliver belønnet med en fantastisk udsigt over den svenske skærgård. Herfra kan vi se hundredevis af øer og skær i alle retninger. Vidunderligt flot.

Fra udsigtspunktet kan vi se en varde på en af de nærliggende øer. Den skal også udforskes. Vi ror hen til Kupan, og belønnes her med næsten lige så god en udsigt. Øer i alle retninger.

Varden er et gammelt sømærke og stammer helt tilbage fra middelalderen. Valdemar Sejr benyttede den i 1266, da han sejlede på krystogt for at kristne Baltikum. Det er virkelig et historisk sted det her. Også selv om mange af de gamle sømærker er forældede - skærgården er trods alt hævet 3 meter siden middelalderen, så mange gamle sejlruter er simpelthen forsvundet.

Fra Kupan har vi også udsigt over den ydre skærgård. Den må udforskes nærmere nu hvor vejret er til det. Ergo ror vi uden om Dødmandsskæret og Hamna. Hamna er fuglebeskyttelsesomåde, hvorfor vi blot ror forbi her. Men dønningerne fra havet er ikke til at tage fejl af - vi er virkelig i den ydre skærgård Fortsætter igen mod nordvest til S. Fägelö og Ørholman. Ser en brændt skov.

Ror ind mellem Missjø og Lökö. Området ligger fantastisk godt beskyttet mod havet og ligner derfor nærmest en stor svensk sø.

Fortsætter sydpå, ud i havet, til Ramberskær for at holde frokost. Desværre er der kun to gode steder at gå i land på skæret og begge steder ligger nogle andre, så vi fortsætter til Væsterøn. Går i land på en lille, trang plads med omkring en million myg - pr. mand. Jeg er næsten ligeglad med myggene, bare der er skygge. Er nærmest dehydreret og på grænsen til at blive forbrændt af solen. Vil give hvad som helst for at slippe væk fra solen og den ulidelige varme.

Efter en velfortjent pause holder vi husråd. Beslutter at ro vest om Væsterøn, ud i vindsiden for at finde en lejrplads her. Vi foretrækker vinden frem for myggene i dag. Desværre er landgang umulig, dertil er klippen for høj og stejl.

Fortsætter derfor ind mellem Væsterøn og Missjø. Området herinde ligner nærmest en mellemting mellem filmen Den blå Lagune og lystbådehavnen i Monaco. Vandet er varmt og stille, landet fantastisk flot og idyllisk - og koncentrationen af sejlbåde og motorbåde nogenlunde som i monacos havn søndag eftermiddag. Eneste ledige plads er i en lille skyggefuld vig, med millioner af myg og et bredt bælte af rådnende tang - der lugter rigtig grimt. Det er ikke lige det vi forestiller os ved ferie i ødemarken.

Vi fortsætter derfor vestpå mod Ringsholmen, Hästö og Skinsholmarna. Finder en nogenlunde lejrplads på sidstnævnte. Desværre er pladsen tidligere benyttet af andre - der flyder omkring 30 ølflasker og tomme dåsebajere i området. Jeg bliver simpelthen i dårligt humør, når jeg ser sådan noget svineri. Næh, så ror vi hellere en time mere til Yttra Olsøn, hvor der er flere gode muligheder og det skotske højlandskvæg kun er moderat nysgerrigt. Selv tyren er bange for os.

På vej derhen bliver vi langsomt indhentet af en langsomtgående gummibåd og fanden tager ved os. Efter en lang dag og 25 kilometers roning med fuldlastede kajakker begynder vi som ét at ro væddeløb med båden. Uendeligt langsomt sejler båden fra os, men så løber den tør for benzin. Hurtigt indhenter vi ham og ræset starter forfra hen til Ytre Olsön.

På lejrpladsen puster to gamle mænd ud, drikker 2 liter vand og hviler en time, førend de kan samle kræfter til at slå telt op. Vi kigger på hinanden, bliver enige om vi er for gamle til kajakræs. At vi må være sindssyge siden vi ror væddeløb med lastede både efter en lang dag. Griner fjoget. Sjovt var det nu.

Klokken 4 om morgenen vågner vi fordi en stiv kuling forsøger at vælte teltet og nogen højtryksspuler vores telt. Sådan lyder det i al fald mens regnen falder i kaskader ned over teltet. Teltet bliver nu stående og holder os tørre.

Dag 6 - Svampefest

Yttra Olsøn

Næste morgen vågner vi 09,30 til en overskyet dag med rimelig vind. Men vi er flade og fyldte. Gider ikke pakke grejet ned inden roturen og ud igen efter dagens rotur.

Er fyldte med indtryk og oplevelser og har ikke rigtigt behov for flere nu. Har mere behov for at komme hjem til udlængslen igen. Vi beslutter os for at nyde livet i lejren i dag og ro hen til bilen i morgen. Mættede af indtryk, tilfredse med turen, glade for tilværelsen. Og meget trætte af myrer, skovflåt og myg i uendelige mængder.

Enkelte regnbyger får os til at fortrække ind i teltet i løbet af dagen. Ellers går tiden med at udforske øen og samle svampe. Sidst på dagen ror Jan en smuttur rundt om øen, mens jeg passer godt på teltet – mest på liggeunderlaget. Jeg snorker vist højlydt da Jan kommer tilbage.

Vi har pludselig masser af proviant hvorfor aftensmaden bliver det rene ædegilde. Vi prøver 3 forskellige varme retter af. Garneret med nyplukkede svampe. Rørhatte & Carl Johan-svampe smager glimrende til pasta….

Da vi er færdige med maden og skal nyde aftenkaffen, løjer vinden fuldstændig af, skyerne forsvinder og hundredevis af fisk spiser højlydt aftensmad lige ud for lejrpladsen. I en times tid. Småfiskene springer bogstaveligt talt ud af vandet, mens de mæsker sig i insekter. Endelig får myggene deres bekomst !

Dag 7 - Hekseskud

Ytra Olsøn

Søndag morgen sover vi længe og spiser langsomt morgenmad. Det er svært at tage sig sammen til at bryde op og vende stævnen hjemad.

Mens vi pakker lejren sammen får jeg et hekseskud, hvorefter turen fuldstændig ændrer karakter. Uendelig langsomt pakker vi sammen. Jan slæber alt udstyret ned til kajakkerne og skubber min lidt fra land. Jeg spiser alt hvad vi har af smertestillende og kravler ned til kajakken.

Det er ikke noget stort problem at ro, hvorfor vi ror uden om øen, hen til vores 3 havørne. De stiger allerede på opvindende. Kredser rundt i lang tid Vi siger pænt farvel til dette fantastiske landskab & dyreliv. Og tak for en perfekt tur i et perfekt vejr. Sætter kursen de sidste km. hen til bilen og derefter 650 km. køretur hjem.

Hjem til en kiropraktor ! Med lidt held har jeg en uge til at blive lappet sammen, inden der er havkajaktræf på Tåsinge. Men det er en helt anden historie.

.

Relaterede artikler

Kort med roture i Sverige

Se også

Paddla kajak S:t Anna - Misterhult