Valget af kajak kan virke vanskeligt og i en hvilken som helst gruppe af roere kan der udspille sig drabelige religionskrige om bådtyper, skrogfaconer, styreredskaber og materialevalg. Debatterne har i bedste fald til formål at finde den ultimativt bedste båd - i værste fald hensygner målet i tågede meninger uden klare argumenter.

Idet enhver kajak udgør et kompromis, har enhver kajak bedre egenskaber til én opgave og ringere egenskaber til andre opgaver. Mens vi venter på oceanerne tørrer ud og diskussionerne aftager lidt, har vi tænkt os at ro i flere kajakker, der hver for sig udgør forskellige kompromisser - og derfor vil vi nogle dage juble over en kajak, andre dage bande den langt væk.

Derfor kan her kun præsenteres vores prioriteringer for en all-round kajak, der bruges til ferieture med tungt læs, dagsture med madpakken, bølgetræning hvor der bare bliver leget nogle timer i bølgerne på en forblæst strand, eller korte motionsture hvor vi ror som en flygtet fængselskandidat.

1. Komfort. Verdens bedste havkajak dúr ikke, hvis du hele tiden vil ud af den
2. Omgængelige, entydige, sejlegenskaber med høj primær stabilitet
3. Robusthed. Slidstyrke er vigtigere end vægt
4. Ror. Finne optager pakke-plads inde i kajakken og kræver hænderne fjernes fra pagajen når finnen skal justeres. Det kan være en skræmmende øvelse i store bølger
5. Håndterbarhed i hårdt vejr
6. Lasteevne
7. Stor nok til ferieture
8. Lille nok til dagsture
9. Fart. Den skal ikke være for langsom
10. Vedligehold. Skal være minimalt
11. Pris
12. Udseende. Det er kun foran klubhuset andres mening om min kajaks udseende har interesse. På vandet er det helt andre kvaliteter der tæller - og jeg tilbringer flere timer med min havkajak på vandet end foran klubhuset.

Der er mange meninger om kajakker, men jeg har valgt at tage udgangspunkt i

• Artiklen Cause & Effect in Sea Kayak Design af Dan Winters i tidsskriftet Sea Kayakernr. Fall 1990.
• Bjørn Thomassonsmeget nøgterne og præcise argumenter - specielt finder jeg hans artikel om stabilitet letforståelig lige som artiklen om skrogform er læseværdig.

Dan Winters er nogenlunde på linie med Bjørn Thomasson - naturligvis med den forskel at den trykte artikel er adskillige år gammel - men konklusionen hos Winters er klar og præcis:

„Don´t rule out the possibility af becoming the owner of a fleet of kayaks, each perfectly suited to a particular purpose, rather than the unhappy owner of one 'all-purpose' kayak which is compromise on top of compromise“

Det bedste råd om valg af kajak er: køb ikke nogen.

• Meld dig ind i en klub med et varieret udvalg af kajakker og brug det første år på at prøvero klubbens kajakker under skiftende vejrforhold og med skiftende brugsformål.
• Brug året på at sætte dig ind i teorien bag forskellige skrogfaconer.
• Brug året på at erkende hvilken form for kajakroning, du finder interessant.

Derefter er du bevæbnet med den nødvendige viden til at undgå fejlkøb.

Valg af pagajens egenskaber i forhold til opgaven er mindst lige så vigtig som valg af kajakkens egenskaber. Pagajer opdeles i hovedgrupperne

• Wingpagaj
• Europæisk pagaj
• Grønlandsk pagaj

Oprindelig opfundet i Sverige til brug ved OL. I sammenligning med en europæisk pagaj giver den 5% højere fart ved samme energiforbrug. Lad dig ikke snyde af diverse lovprisninger af wingpagajens fantastiske effektivitet. De står ikke mål med de tørre matematiske facts og noget så ubekvemt som hydrodynamiske regler.

Wingpagajen er et meget specialiseret værktøj. Pagajen er konstrueret til at ro fremad med maksimal kraftpræstation i en kortere periode - på en lige bane. Til avancerede tag dúr pagajen ikke. Prisen er høj, vægten lav og prestigen stor i en dyr wingpagaj i din lokale klub.

Findes i et hav af forskellige udformninger - og prisklasser. I 2007 kan Du vælge fra 300 kr. til 3.000 kr. Er kendetegnet ved at let buet blad, der er monteret for enden af et langt rør. Bladet er vinklet mellem 25 ⁰ og 90 ⁰. Jo lavere vinkel, jo fladere holdes pagajen. Eller omvendt; jo større vinkel, jo højere løfter du armene i hvert rotag. Derfor er vægten vigtig. Den europæiske pagaj er et glimrende all-round værktøj. Jeg finder den mest velegnet til fos-sejlads, alternativt surfing i voldsomme bølger, hvor det store blad virkelig kan tage fat i vandet og styre kajakken. Til egentlig langtursroning finder jeg pagajen for hård ved arme og skuldre. Fik uafbrudt seneskede-hinde-betændelse da jeg roede med sådan én. Er skaftet kort, rager det ene blad højt op i luften, når det andet er i vandet. Det øger risikoen for kæntringer.

Mette trives glimrende med en ulta-let lille Epic-pagaj i kulfiber af den europæiske type. Pagajen er delelig, vinklen og længden justerbar. Hendes pagaj vejer 600 gram, mine grønlandske knap det dobbelte. Hendes pagaj koster i 2007 ca. 2.500 kr. mine grønlandske, der er lavet af affaldstræ, ca. 5 kr.

Det mest alsidige værktøj. Er kendetegnet ved at være uvinklet, oftest lavet af træ. Som regel lavet af brugeren selv, tilpasset brugerens kropsmål og anvendelsesområde. I de senste år er der kommet mange grønlandske pagajer på markedet. Nu er det muligt at købe dem i såvel „standardmål“ som individuelle mål på både det danske og amerikanske marked. Designet er 2.000 år gammelt og dermed velafprøvet. Den grønlandske pagaj var i 1990-erne ilde set i mange kajakklubber, men har siden årtusindeskiftet oplevet en voldsom renæssance worldwide. Formentlig fordi havkajakken i samme periode har oplevet en tilsvarende udbredelse og kapkajakkerne en tilsvarende tilbagegang i klubberne.

Den grønlandske pagaj er den mindst effektive af de tre typer. Til gengæld kan den bruges til de mest avancerede tag. Den grønlandske pagaj er den mest skånsomme mod skuldre og arme - specielt hvis den er lavet af ét stykke grantræ uden limninger. Træet fjedrer lidt og skåner dermed din krop. Fyrretræ er også glimrende materiale, mens mere eksotiske træsorter og lamineringer gør pagajen stivere. Som efterkommer af vikingerne, der brugte årer af gran, burde du måske lade regnskoven stå og bruge materialer, der er historisk knyttet til det maritime anvendelsesområde i Skandinavien. Altså grantræ.

Jeg bruger hen ved 10 meget forskellige grønlandske pagajer, der hver især er tilpasset specielle ro-vilkår. De 9 er hjemmelavede. Den 10. er delelig og ligger altid på agterdækket som reservepagaj. Nogle er ekstremt små (170 x 4 cm.) og bruges kun til rulletræning, andre er ekstremt store (250 x 10 cm.) og bruges kun til motionsture på et par timers varighed, mens de fleste falder midt imellem. Jeg har pagajer til brug på fisketure, vinterbrug når jeg ror med tykke handsker, ferieture når jeg ror med tung last etc.

I modsætning til kajakker er det nemt og billigt at bygge sin egen pagaj. Se her hvordan på video. Se byggevejledning her greenlandpaddle.pdf

På nettet findes vejledninger til slibning og lakering af din grønlandske pagaj. Brug dem ikke. Det er fuldt tilstrækkeligt at slibe pagajen med sandpapir korn 100 og bruge den ubehandlet. Skal det være rigtigt fint kan du drukne endetræet i linolie. Pagajen rådner ikke, selv om den er ubehandlet. Tværtimod bliver den saltimprægneret. Slib og lakér ikke pagajen så mormor kan spejle sig i den. Den bliver glat som en ål at holde på og tager ikke ordentligt fat i vandet, når du skal ro med den. Hvis du meget gerne vil have en flot pagaj så lav to: én til at vise frem i klubhuset og én til at ro med. Så kan du både blive beundret og ro effektivt.

En ny pagaj behøver ikke koste mere end 25 kr. for træet hos tømmerhandleren og 80 kr. for vinkelsliberen i Netto (2007-priser). Køb en 240 cm. reglar i den nærmeste tømmerhandel og den billigste vinkelsliber du kan finde. Det er tilstrækkeligt. Alligevel kan pagajen være bedre til opgaven end forhandlerens supertunede smykke i kulfiber, der koster det blå ned af himlen. Baseret på egne erfaringer med mere end et halvt hundrede forskellige europæiske og grønlandske pagajer gennem de sidste 15-20 år kan jeg derfor supplere Dan Winters således:

Afvis ikke muligheden for at blive ejeren af et antal forskellige pagajer, hver perfekt tilpasset et specielt formål, i stedet for én allround pagaj, der er kompromis oven på kompromis.

Philips 2. hjemmebyggede strip-built havkajak.

• Dimensioner ca. 30 x 54 x 520 cm (med ror)
• Sandwich. Grantræ med epoxylimet glasfiber.
• Fladbundet med lige køl, lavt fordæk og ror
• Bygget hjemme i garagen.
  • Se noter fra byggeprocessen her: Kajak bygge 2008
  • Se foto fra byggeprocessen
• Oprindelig tegning købt af www.thomassondesign.com - men modificeret ret voldsomt

• Kajakken er manøvrevillig. Kort skrog og flad bund giver kvikke sving-egenskaber
• Surfer godt. Flad bund hjælper meget
• Stabil. Den flade bund giver høj inital-stabilitet. Kajakken kan hældes 30<sup>0</> uden problemer
• Masser af bagageplads til lange ture

• Lav topfart. Det korte skrog gør marchfart over 9 km/t tungt
• Ringe lasteevne. Det korte og lave skrog levner ikke plads til ferieture med masser af grej
• Det er ikke en universelt anvendelig kajak. Den er bygget til dagsture og fungerer bedst med let last

Philips 1. hjemmebyggede strip-built havkajak.

• Dimensioner ca. 30 x 55 x 620 cm (med ror)
• Sandwich. Grantræ med epoxylimet glasfiber.
• Fladbundet med lige køl, lavt fordæk og ror
• Bygget hjemme på græsplænen. Se noter fra byggeprocessen her: Kajak bygge 2007. Se foto fra byggeprocessen og jomfruturen
• Oprindelig tegning købt af www.thomassondesign.com - men modificeret ret voldsomt

• Kajakken er hurtig. Det lange skrog giver en høj topfart
• Surfer godt. Igen hjælper det lange skrog
• Stabil. Den flade bund giver høj inital-stabilitet. Kajakken kan hældes 30<sup>0</> uden problemer
• Masser af bagageplads til lange ture

• I medsø forsvinder forbavsende meget af fordækket ofte under vand
• Længden gør kajakken tung. Betyder mest ved transport på land
• I tom tilstand er kajakken for stor. Flyder for højt på vandet og er derfor udsat for vind. Problemet forsvinder når kajakken bruges til sit egentlige formål: tungt lastede ferieture
• Det er ikke en universelt anvendelig kajak. Den er bygget til tung last og fungerer kun godt med tung last
• Dúr ikke til små snævre sving
• Det lange skrog stiller krav om rimelig form / styrke hos roeren

Philips favoritkajak siden en gang i 1990-erne. Se flere billeder her.

• Plastic
• Knækspant med kraftig bananform i bunden og lavt fordæk
• Ror
• Produceres i Canada af www.necky.com
• Købt af www.havkajakken.dk. Autoriseret forhandler siden 2007 er Kano og Kajakbutikken
• Testet i SeaKayaker

• Fish-form med maksimal bredde lige foran cocpit gør kajakken utrolig stabil i selv meget hård modsø.
• Det lave fordæk gør båden glimrende til lav pagajføring med eskimo pagaj - fungerede dog også glimrende de første år, hvor jeg roede med europæiske pagajer.
• Masser af bagageplads til lange ture – men ikke nok, hvis der skal meget drikkevand med. For at udligne styrkeforskellen til Mette ror hun i meget små og hurtige kajakker – og jeg ror i lastvognen med al det tunge grej. Det giver normalt aldrig anledning til pladsproblemer – undtaget når vi ror i øde områder, hvor drikkevand er et problem. 30 Liter vand fylder og vejer en del i enhver kajak.
• Med roret oppe, ude i brændingen, er kajakken næsten manøvredygtig som en playboat - et rigtigt stykke legetøj man kan kaste rundt med.
• Pasform er glimrende til mine 100 kg. og 186 cm. højde og skostørrelse 45 med mindre ændringer på båden.
• Slidstærk. Mine kajakker får tæsk ! Jeg laver lavtflyvning over klipper og surfer op på klippekyster med fuldt ferielæs - dog ikke altid helt frivilligt. Min Necky er derfor noget slidt og forslået, men alligevel kan jeg med rimelighed forvente en levetid på 15.000 km.
• Kajakken var til mine behov og evner det bedste kompromis på markedet da jeg købte den. Hvis jeg af en eller anden grund mistede min Necky i dag, ville jeg formentlig købe en ny Necky i morgen. Altså under forudsætning det skal være en plasticbåd. Det er vel egentlig den bedste karakter man kan give en kajak.

• I medsø forsvinder fordækket ofte under vand - jeg kan sagtens få næsten hele fordækket under vand i stejle bølger.
• Kajakken vil gerne broadside ned ad stejle bølger - det kan jeg ikke lide !
• Lugerne er grimme som arvesynden og utætte. Prion Seayjak er efter min mening udstyret med nogle pæne luger, der forløber glat med dækket. Dagger Cortez er forsynet med vandtætte luger. Necky Looksha IVer vist bare forsynet med luger. Til gengæld er lugerne store nok til jeg kan smide et 65 cm. bredt liggeunderlag fra Thermarest ned i forrummet og et Tatonka 4-personers tunneltelt ned i agterrummet. Så er lugerne store nok til mit behov. VKV-folk med behov for at sætte hele kasser øl direkte ned i lastrummet vil dog ikke være tilfredse med Neckyen.
• Lugerne er irriterende langsomme at åbne og lukke. Der skal åbnes 2 buckles, fjernes et låg og aftages et neoprendække hver gang du skal til lugen. Min næste kajak har luger fra Kajaksport - de er tætte og ok at betjene.

• Pedalsystem flyttet 5 cm. fremad. Så er der plads til fødderne – altså under forudsætning at skoene er bløde og bøjelige. Jeg kan stadig ikke have sandaler på i kajakken hvilket er møg irriterende i juli måned.
• SeatPadz klæbet i bunden af sædet. Øger friktion så jeg bedre kan holde fast på båden i hårdt vejr – og isolerer dejligt mod vinterens kulde…
• Friktionstape fra lokale byggemarked klæbet på hoftestykkerne. Fint ved rul og hårdt vejr
• Friktionstape klæbet på knæstøtter og underside af dækket. Samme argument.
• Rygstykke skiftet. Kajakken leveres med høj rygstøtte. Smid rygstøtten ud. Det fabriksleverede høje ryglæn rager flere cm. op over cockpitkanten hvilket umuliggør brug af stramt neoprenovertræk. Det er umuligt at rulle ordentligt med det høje ryglæn. Køb det lave ryglæn fra starten. Det koster et par hundrede kroner og gør kajakken meget bedre.
• Elastiksystem til fastholdelse af ryglæn er forøget. Efterhånden som elastikken bliver gammel kan den ikke fastholde ryglænet. Når Du skal rulle og derfor stemmer imod ryglænet slipper den slidte elastik, ryglænet ryger af - og du har lige misset et rul. Fra fabrikken er der én elastik til at holde ryglænet. Den er skiftet med en kraftigere og yderligere 2 er monteret.
• Snoreopspænding af ryglæn er forbedret. Mit ryglæn skal sidde fast når jeg trykker til med 100 kg. Det gør det nu.
• Linestyr ved ror repareret. Lige foran roret sidder en plastbøjle, som styrer linen til optræk af roret. Bøjlen bliver slidt, men er umulig at udskifte til en metalbøjle. Som nød-reparation er den omviklet med vokset beviklings-snor. Ikke ideelt, med det virker.

Mettes favoritkajak siden 2003. Se flere billeder her.

• Den er hurtig og giver sin bruger meget
• Den kræver også meget af sin bruger
• Ikke en begynders båd. Maksimal bredde er 52 cm.
• Med til historien hører måske at Mette her i 2008 er på nummer 3 Dex….
• Den første blev smadret på Sea Challenge Fyn 2004. Se her hvor slemt.

Kørte vi simpelthen direkte til producenten i Stockholm efter. Det endte godt nok med producenten måtte køre til Næstved for at levere kajakken, men det er en helt anden historie.

• Finneboks og finne blev fjernet. Udført af fabrikanten
• Forreste skot blev flyttet tilbage for at give et mindre cockpit, der passede til Mette – og tilsvarende mere plads i forreste lastrum. Udført af fabrikanten
• Vi monterede selv et Navigator ror – se billederne her – og Kajaksport Pedaler

Blev bestilt i Kano og Kajak Butikken med følgende modifikationer:

• Forreste skot flyttet endnu længere tilbage for at give et mindre cockpit, der passer til Mette – og tilsvarende mere plads i forreste lastrum.
• Finneboks og finne blev fjernet
• Sealine Track ror og pedaler monteret

På ønskesedlen står nu en Dex med Keyhole.

Har Keyhole !

Blev bestilt i Kano og Kajak Butikken med følgende modifikationer:

• Forreste skot flyttet endnu længere tilbage for at give et mindre cockpit, der passer til Mette – og tilsvarende mere plads i forreste lastrum.
• Finneboks og finne blev fjernet
• Sealine Track ror og pedaler monteret

Mettes favoritbåd i 2002. Se flere billeder her.

• Købt 2002 som specialordre i Kano og Kajakbutikken
• Cortez er ligesom Necky Looksha IV lidt for stor til en lille kvinde.
• Kajakken har knækspant og en lige køl. Vandlinien er dermed lang, hvilket giver lidt mere fart.
• Kajakken passer bedst til en stor ”amerikansk” mand på omkring 100 Kg.
• Der er oceaner af pakkeplads i kajakken så en tung mand har en glimrende ferie-båd i Cortez
• Produceres i USA af www.dagger.com

Mettes foretrukne i 2001. Se flere billeder her.

Det var lidt en tilfældighed Mette fik en Necky. Først lånte hun en P&H Sirius M, der var specialfremstillet med ekstra lavt dæk. En glimrende kajak, men måske lidt for nervøs til mettes erfaring i 2001. Sirus´en var i sammenligning med Necky´en meget kostbar som brugt. Derfor endte hun med en Necky.

Necky Looksha IV er for stor og for tung til Mette.

Beskrivelse i øvrigt som Necky Looksha IV, grøn

Philips første købte kajak. Se flere billeder her.

• Bygget 1960
• Ligget i tør lade ca. 10 år
• Spanter i ovntørret egetræ
• Skrog i 4 mm. maghony krydsfiner
• Dæk i imprægneret stof

• Cockpit og de fleste spanter var løse
• Enkelte spanter manglede
• Fineren slebet ned, pletrepareret og lakeret med Hempel skibslak tilsat maghonybejdse

Limet med Hempel epoxylim. Det gør jeg ikke mere. Limen leveres i malerdåser hvilket er helt tumpet i praktisk brug. Bruger nu konkurrenternes lim, hvor emballagen er meget nemmere at arbejde med.

• Let
• Hurtig på fladt vand
• Meget våd at ro i høj modsø fordi den overskylles uafbrudt
• Ustyrlig i høj medsø fordi stævnen uafladeligt begraves i bølgedalene

Se flere billeder her. Oprindeligt klubbåd i Næstved Cano og Kajakklub men frasolgt grundet manglende medlemmer i aldersklassen.

Ved 13-års alderen var Sascha pludselig 170 cm. høj og dermed for stor til kajakken - og ville meget hellere spille håndbold.

Derfor fortsatte kajakken sit liv i Sorø Kajakklub som har mange børn i medlemsskaren.

Sidst i 1980-erne byggede jeg 3 grønlandske kajakker. Èn til et barn, èn til en lille kvinde, èn til en stor mand. Alle tre er nu skrottet.

Se mere om grønlandske kajakker her:

• Qajag USA
• Skin boats FAQ

Sidst i 1980-erne byggede jeg en Baidarka. Rammen blev lavt af vandfast krydsfiner, hvilket er en fejl. Båden bliver unødigt tung. Båden blev bygget udelukkende med formål at lære noget om skrogformer og hydrodynamik. Prøvesejlet nogle gange med plastic som beklædning på træskelettet. Derefter skrottet grundet pladsmangel.

Baidarkaen blev brugt af Aleuterne og repræsenterer et helt andet idegrundlag end den grønlandske kajak. Baidarkaen laster mere og er hurtigere end den grønlandske kajak.

• George B. Dyson Baidarka: The Kayak
• Baidarka Instruction Manual
• Fantastisk billeder af en ægte Dyson Baidarka

Se flere billeder her. For rigtig mange år siden skrottede min lokale kajakklub en gammel, udslidt turbåd. Den var godt brugt og meget misligeholdt.

Brugte båden som øve-objekt til bygning af luger, vandtætte skot, sæder etc. Roede et par ture på Susåen og et par ture i saltvand. Solgte siden båden for en slik.

Der er gennem årene set mange forsøg på at bygge hurtige havkajakker ved at ombygge kajpkajakker og turbåde. Jeg har ikke set ét eneste successfuldt forsøg. Forskellen mellem skrogfaconer og dæksfaconer er for stor mellem de tre bådtyper. Har du brug for en racer havkajak er det eneste rigtige at købe en havkajak, der fra starten er konstrueret til væddeløb på havet. Undersøg f. eks. Nelo eller tilsvarende.

Plasticbåd med indvendig kølliste i aluminiumsrør. Herlig lille kano der var glimrende på Susåen, også til vintersejlads. Men ikke hurtig. En Inkas 525 er væsentlig hurtigere.

Jeg ombyggede kanoen med kombineret midtersæde og masteholder. Byggede foldemast og syede råsejl. Håndsyede capel med mandehul til 2 mand & mast. Resultatet blev et meget alsidigt legetøj. Kanoen har en stor, flad, bund, hvilket gør den ustyrlig i høje bølger på Karrebæk Fjord.

Kanoen blev til sidst slidt op af Per Ahrensberger på norske elve.