Indholdsfortegnelse
Der er artikler i følgende kategorier:
Dokumenter til download
Der er artikler i følgende kategorier:
Dokumenter til download
Valget af kajak kan virke vanskeligt og i en hvilken som helst gruppe af roere kan der udspille sig drabelige religionskrige om bådtyper, skrogfaconer, styreredskaber og materialevalg. Debatterne har i bedste fald til formål at finde den ultimativt bedste båd - i værste fald hensygner målet i tågede meninger uden klare argumenter.
Idet enhver kajak udgør et kompromis, har enhver kajak bedre egenskaber til én opgave og ringere egenskaber til andre opgaver. Mens vi venter på oceanerne tørrer ud og diskussionerne aftager lidt, har vi tænkt os at ro i flere kajakker, der hver for sig udgør forskellige kompromisser - og derfor vil vi nogle dage juble over en kajak, andre dage bande den langt væk.
Derfor kan her kun præsenteres vores prioriteringer for en all-round kajak, der bruges til ferieture med tungt læs, dagsture med madpakken, bølgetræning hvor der bare bliver leget nogle timer i bølgerne på en forblæst strand, eller korte motionsture hvor vi ror som en flygtet fængselskandidat.
Der er mange meninger om kajakker, men jeg har valgt at tage udgangspunkt i
Dan Winters er nogenlunde på linie med Bjørn Thomasson - naturligvis med den forskel at den trykte artikel er adskillige år gammel - men konklusionen hos Winters er klar og præcis:
„Don´t rule out the possibility af becoming the owner of a fleet of kayaks, each perfectly suited to a particular purpose, rather than the unhappy owner of one 'all-purpose' kayak which is compromise on top of compromise“
Det bedste råd om valg af kajak er: køb ikke nogen.
Derefter er du bevæbnet med den nødvendige viden til at undgå fejlkøb.
Valg af pagajens egenskaber i forhold til opgaven er mindst lige så vigtig som valg af kajakkens egenskaber. Pagajer opdeles i hovedgrupperne
Oprindelig opfundet i Sverige til brug ved OL. I sammenligning med en europæisk pagaj giver den 5% højere fart ved samme energiforbrug. Lad dig ikke snyde af diverse lovprisninger af wingpagajens fantastiske effektivitet. De står ikke mål med de tørre matematiske facts og noget så ubekvemt som hydrodynamiske regler.
Wingpagajen er et meget specialiseret værktøj. Pagajen er konstrueret til at ro fremad med maksimal kraftpræstation i en kortere periode - på en lige bane. Til avancerede tag dúr pagajen ikke. Prisen er høj, vægten lav og prestigen stor i en dyr wingpagaj i din lokale klub.
Findes i et hav af forskellige udformninger - og prisklasser. I 2007 kan Du vælge fra 300 kr. til 3.000 kr. Er kendetegnet ved at let buet blad, der er monteret for enden af et langt rør. Bladet er vinklet mellem 25 0 og 90 0. Jo lavere vinkel, jo fladere holdes pagajen. Eller omvendt; jo større vinkel, jo højere løfter du armene i hvert rotag. Derfor er vægten vigtig. Den europæiske pagaj er et glimrende all-round værktøj. Jeg finder den mest velegnet til fos-sejlads, alternativt surfing i voldsomme bølger, hvor det store blad virkelig kan tage fat i vandet og styre kajakken. Til egentlig langtursroning finder jeg pagajen for hård ved arme og skuldre. Fik uafbrudt seneskede-hinde-betændelse da jeg roede med sådan én. Er skaftet kort, rager det ene blad højt op i luften, når det andet er i vandet. Det øger risikoen for kæntringer.
Mette trives glimrende med en ulta-let lille Epic-pagaj i kulfiber af den europæiske type. Pagajen er delelig, vinklen og længden justerbar. Hendes pagaj vejer 600 gram, mine grønlandske knap det dobbelte. Hendes pagaj koster i 2007 ca. 2.500 kr. mine grønlandske, der er lavet af affaldstræ, ca. 5 kr.
Det mest alsidige værktøj. Er kendetegnet ved at være uvinklet, oftest lavet af træ. Som regel lavet af brugeren selv, tilpasset brugerens kropsmål og anvendelsesområde. I de senste år er der kommet mange grønlandske pagajer på markedet. Nu er det muligt at købe dem i såvel „standardmål“ som individuelle mål på både det danske og amerikanske marked. Designet er 2.000 år gammelt og dermed velafprøvet. Den grønlandske pagaj var i 1990-erne ilde set i mange kajakklubber, men har siden årtusindeskiftet oplevet en voldsom renæssance worldwide. Formentlig fordi havkajakken i samme periode har oplevet en tilsvarende udbredelse og kapkajakkerne en tilsvarende tilbagegang i klubberne.
Den grønlandske pagaj er den mindst effektive af de tre typer. Til gengæld kan den bruges til de mest avancerede tag. Den grønlandske pagaj er den mest skånsomme mod skuldre og arme - specielt hvis den er lavet af ét stykke grantræ uden limninger. Træet fjedrer lidt og skåner dermed din krop. Fyrretræ er også glimrende materiale, mens mere eksotiske træsorter og lamineringer gør pagajen stivere. Som efterkommer af vikingerne, der brugte årer af gran, burde du måske lade regnskoven stå og bruge materialer, der er historisk knyttet til det maritime anvendelsesområde i Skandinavien. Altså grantræ.
Jeg bruger hen ved 10 meget forskellige grønlandske pagajer, der hver især er tilpasset specielle ro-vilkår. De 9 er hjemmelavede. Den 10. er delelig og ligger altid på agterdækket som reservepagaj. Nogle er ekstremt små (170 x 4 cm.) og bruges kun til rulletræning, andre er ekstremt store (250 x 10 cm.) og bruges kun til motionsture på et par timers varighed, mens de fleste falder midt imellem. Jeg har pagajer til brug på fisketure, vinterbrug når jeg ror med tykke handsker, ferieture når jeg ror med tung last etc.
I modsætning til kajakker er det nemt og billigt at bygge sin egen pagaj. Se her hvordan på video. Se byggevejledning her greenlandpaddle.pdf
På nettet findes vejledninger til slibning og lakering af din grønlandske pagaj. Brug dem ikke. Det er fuldt tilstrækkeligt at slibe pagajen med sandpapir korn 100 og bruge den ubehandlet. Skal det være rigtigt fint kan du drukne endetræet i linolie. Pagajen rådner ikke, selv om den er ubehandlet. Tværtimod bliver den saltimprægneret. Slib og lakér ikke pagajen så mormor kan spejle sig i den. Den bliver glat som en ål at holde på og tager ikke ordentligt fat i vandet, når du skal ro med den. Hvis du meget gerne vil have en flot pagaj så lav to: én til at vise frem i klubhuset og én til at ro med. Så kan du både blive beundret og ro effektivt.
En ny pagaj behøver ikke koste mere end 25 kr. for træet hos tømmerhandleren og 80 kr. for vinkelsliberen i Netto (2007-priser). Køb en 240 cm. reglar i den nærmeste tømmerhandel og den billigste vinkelsliber du kan finde. Det er tilstrækkeligt. Alligevel kan pagajen være bedre til opgaven end forhandlerens supertunede smykke i kulfiber, der koster det blå ned af himlen. Baseret på egne erfaringer med mere end et halvt hundrede forskellige europæiske og grønlandske pagajer gennem de sidste 15-20 år kan jeg derfor supplere Dan Winters således:
Afvis ikke muligheden for at blive ejeren af et antal forskellige pagajer, hver perfekt tilpasset et specielt formål, i stedet for én allround pagaj, der er kompromis oven på kompromis.
Philips 2. hjemmebyggede strip-built havkajak.
Philips 1. hjemmebyggede strip-built havkajak.
Philips favoritkajak siden en gang i 1990-erne. Se flere billeder her.
Mettes favoritkajak siden 2003. Se flere billeder her.
Kørte vi simpelthen direkte til producenten i Stockholm efter. Det endte godt nok med producenten måtte køre til Næstved for at levere kajakken, men det er en helt anden historie.
Blev bestilt i Kano og Kajak Butikken med følgende modifikationer:
På ønskesedlen står nu en Dex med Keyhole.
Har Keyhole !
Blev bestilt i Kano og Kajak Butikken med følgende modifikationer:
Mettes favoritbåd i 2002. Se flere billeder her.
Mettes foretrukne i 2001. Se flere billeder her.
Det var lidt en tilfældighed Mette fik en Necky. Først lånte hun en P&H Sirius M, der var specialfremstillet med ekstra lavt dæk. En glimrende kajak, men måske lidt for nervøs til mettes erfaring i 2001. Sirus´en var i sammenligning med Necky´en meget kostbar som brugt. Derfor endte hun med en Necky.
Necky Looksha IV er for stor og for tung til Mette.
Beskrivelse i øvrigt som Necky Looksha IV, grøn
Philips første købte kajak. Se flere billeder her.
Limet med Hempel epoxylim. Det gør jeg ikke mere. Limen leveres i malerdåser hvilket er helt tumpet i praktisk brug. Bruger nu konkurrenternes lim, hvor emballagen er meget nemmere at arbejde med.
Se flere billeder her. Oprindeligt klubbåd i Næstved Cano og Kajakklub men frasolgt grundet manglende medlemmer i aldersklassen.
Ved 13-års alderen var Sascha pludselig 170 cm. høj og dermed for stor til kajakken - og ville meget hellere spille håndbold.
Derfor fortsatte kajakken sit liv i Sorø Kajakklub som har mange børn i medlemsskaren.
Sidst i 1980-erne byggede jeg 3 grønlandske kajakker. Èn til et barn, èn til en lille kvinde, èn til en stor mand. Alle tre er nu skrottet.
Se mere om grønlandske kajakker her:
Sidst i 1980-erne byggede jeg en Baidarka. Rammen blev lavt af vandfast krydsfiner, hvilket er en fejl. Båden bliver unødigt tung. Båden blev bygget udelukkende med formål at lære noget om skrogformer og hydrodynamik. Prøvesejlet nogle gange med plastic som beklædning på træskelettet. Derefter skrottet grundet pladsmangel.
Baidarkaen blev brugt af Aleuterne og repræsenterer et helt andet idegrundlag end den grønlandske kajak. Baidarkaen laster mere og er hurtigere end den grønlandske kajak.
Se flere billeder her.
For rigtig mange år siden skrottede min lokale kajakklub en gammel, udslidt turbåd. Den var godt brugt og meget misligeholdt.
Brugte båden som øve-objekt til bygning af luger, vandtætte skot, sæder etc. Roede et par ture på Susåen og et par ture i saltvand. Solgte siden båden for en slik.
Der er gennem årene set mange forsøg på at bygge hurtige havkajakker ved at ombygge kajpkajakker og turbåde. Jeg har ikke set ét eneste successfuldt forsøg. Forskellen mellem skrogfaconer og dæksfaconer er for stor mellem de tre bådtyper. Har du brug for en racer havkajak er det eneste rigtige at købe en havkajak, der fra starten er konstrueret til væddeløb på havet. Undersøg f. eks. Nelo eller tilsvarende.
Plasticbåd med indvendig kølliste i aluminiumsrør. Herlig lille kano der var glimrende på Susåen, også til vintersejlads. Men ikke hurtig. En Inkas 525 er væsentlig hurtigere.
Jeg ombyggede kanoen med kombineret midtersæde og masteholder. Byggede foldemast og syede råsejl. Håndsyede capel med mandehul til 2 mand & mast. Resultatet blev et meget alsidigt legetøj. Kanoen har en stor, flad, bund, hvilket gør den ustyrlig i høje bølger på Karrebæk Fjord.
Kanoen blev til sidst slidt op af Per Ahrensberger på norske elve.