Indholdsfortegnelse

Udstyr: Kajak bygge 2008

Jeg mangler en kajak - en møgvejrsbåd.

Anvendelsesområde

  • motionsture på 15 -20 km.
  • legeture i møgvejr
  • dagsture med madpakke & ekstra tøj
  • vinterbåd

Krav

  • kort, omkring 500 cm.
  • 53 - 55 cm. bred
  • Høj primær stabilitet med kæntringspunkt lige omkring 300. Se mere om stabilitet her.
  • let, men dog robust
  • Kajaksport luger
  • Yakima pedaler

Valgte model

Som udgangspunkt er valgt Najad af Bjørn Thomasson. Den oprindelige tegning er modificeret så meget, at der reelt er tale om to helt forskellige kajakker. Der er ændret på: forstævn, agterstævn, spantafstand, længde, bredde, bundprofil og dæksprofil.

Se alle billeder fra byggeprocessen her

Byggedagbog

Kajakken er bygget om aftenen efter arbejde og i weekender. En dag er derfor ikke nødvendigvis en hel arbejdsdag, men det jeg kunne nå den pågældende dag inden regnvejr, mørke eller andre forpligtigelser forhindrede videre arbejde på kajakken. Antallet af arbejdsdage er derfor et rimeligt bud på, hvor lang kalendertid det vil tage de fleste at bygge en tilsvarende kajak.

Dag 119: Aptering færdiggjort

Nu er Møgvejrsbåden færdig ! Det tog knap 120 arbejdsdage og 15 måneder fra start til slut.

  • Liner, elastikker, ror, lugesikringer, pedaler, wirer monteret

Tilbage står prøvesejlads. Prøvesejladsen skal finde to slags problemer:

  • dem, der nemt rettes med småjusteringer
  • dem, der kun kan rettes ved at bygge en ny havkajak. Forhåbentlig er der sådan nogle. Ellers forsvinder undskyldningen for at bygge den næste.

Dag 118: Aptering cockpit

  • Ryglæn monteret
  • Sæde fastlimet med kontaktlim på spray - noget værre snask at arbejde med
  • Knæstøtte/lårstøtte i form af selvklæbende neopren monteret
  • Toggles monteret

Dag 117: Aptering dæk

  • Rorholder monteret
  • Befæstigelse for toggles monteret. Det tog 2 timer at montere 4 skruer: Min arm kan ikke nå fra lugehullet ud til skruerne i forstavn/agterstavn. Det er derfor nødvendigt at konstruere nogle forlængerarme med gaffatape. Værktøjet ligner noget Storm P har tegnet, det går frygteligt langsomt, men det virker.
  • Linefører limet med 3M 5200 i gennemføringer i skot og skrog

Dag 116: Polering dæk

  • Dæk poleret.
  • Lineholdere monteret
  • Rorbeslag monteret

Dag 115: Polering skrog

  • Besigtigelse af sidste arbejdsdags uheld bekræfter min frygt til fulde. Der er adskillige løbere i lakken.
    • Jeg vælger at slibe skroget med korn 400, 800 og 1200 på rystepudser.
    • Nu burde jeg købe en ny sprøjtepistol + endnu en dåse lak og bagefter skrive et nyt afsnit: „Slutlakering skrog, igen, igen, igen“. Dét gider jeg altså ikke.
    • Vælger at polere skroget med Hempel voks. Udseendet bliver nydeligt og skroget bliver helt glat. Et hår kan føles, når man stryger fingerspidserne over skroget. Joe, nu er skroget vist klart til at blive slæbt hen over sandstranden og surfet gennem brændingen op på stenede kyster…
  • I sammenligning med skroget virker dækket nu ru og ujævnt som en markvej.
    • Jeg vælger derfor at håndslibe dækket med korn 400 og korn 1200. Poleringen må vente til næste arbejdsdag.

Dag 114: Slutlakering skrog, igen, igen

  • Tja, pletlakeringen efterlod: Pletter !. Der er ikke andet at gøre end give hele skroget endnu et tyndt lag slutlakering.
    • Det gik helt galt: De sidste rester lak fortyndes til min dekorations sprøjtepistol med 0,5 mm. dyse. Det er en lille fiks sag, der kan spraye et utroligt fint lag lak på kajakken. Desværre går sprøjtepistolen i stykker under arbejdet.
    • Som desperat redningsforsøg - jeg gider faktisk ikke lakere mere - hælder jeg resten af lakken på min anden sprøjtepistol. Den har 1,4 mm. dyse. Derfor er lakken nu for tynd og laver løbere !
    • :!: :-( !#?.@¤%&!!!! og mange andre rigtig grimme ord jeg ikke vil skrive her :-X

Dag 113: Slutlakering skrog, igen

  • Gårsdagens bange anelser slog til: Der er stadig nogle „ru“ pletter på skroget. Skrog pletlakeret. Note: Næste kajak bliver kun malet, ikke lakeret. Resultatet står ikke mål med arbejdsindsatsen.

Dag 112: Slutlakering skrog

  • Slutlakering skrog. Jeg er ikke helt sikkert på det bliver perfekt. De kommende dage må vise om et ekstra lag bliver nødvendigt.

Dag 111: Slutlakering dæk

  • Dækket slutlakeres. Denne gang ser det ud til at lykkes.

Dag 110: Sprøjtelakeringens velsignelser

  • Efter planen skulle hele kajakken poleres med voks i dag, apteres i morgen og på vandet i overmorgen. Sådan gik det ikke !
    • Sidste lag mat lak er helt mislykket: Lakken er grå/mælkehvid og ru som sandpapir. Gætter på fejlen skyldes kombination af aftendug, for kraftig fortynding, for tyndt et lag.
    • Jeg overvejer kort at tabe tålmodigheden, slibe med korn 1200 og polere - det bliver ikke kønt, men det vil virke.
    • Beslutter dog at tage tyren ved hornene: Håndsliber hele kajakken let med vandslibepapir korn 400 på korkklods. Bagefter håndslibes uden korkklods - stadig med korn 400.
    • Derefter endnu en gentagelse:
      1. Afvask slibestøv med våd svamp
      2. Aftør med våd klud
      3. Aftør med fugtig klud
      4. Aftør med tør klud
      5. Aftør med spritvædet klud
      6. Aftør med klud vædet i fortynder (Hempel 823)
      7. Fornyet lakering. For at føje spot til skade løb jeg tør for lak og må vente til en hverdag førend det er muligt at fortsætte.
    • Joe, jeg lærer meget om sprøjtelakering for tiden

Dag 109: Lakering skrog 3. lag

  • Sidste lag mat lak sprøjtes på skroget. Snart mangler kun polering og aptering - så er det tid at tage den på vandet og se nøjere på resultatet i solskin.

Dag 108: Lakering dæk 5.

  • Der er desværre stadig blanke pletter tilbage efter sidste lakering. Jeg vælger derfor at sprøjte et ekstra lag mat lak på.

Dag 107: Lakering dæk 4.

  • Hele kajakken håndslebet med vandslibepapir korn 400. Frygtelig oplevelse:
    • Sprøjtelakering giver ikke en helt glat overflade, som man umiddelbart ville forvente. Der er faktisk mange små toppe og ujævnheder. Man kan føle det med fingrene, men ikke rigtig se ujævnhederne førend der slibes. Så bliver de rigtig synlige for en kort stund.
    • Slibestøvet afslører rigtig mange små løbere. De er ikke umiddelbart synlige, men tro mig - slibestøvet er utroligt afslørende.
    • Jeg vælger at gå hele kajakken over med let hånd og giver de værste løbere en ekstra omgang. Udover dette gøres intet - selv med korn 400 sliber man hurtigt 3 lag lak af. Farven er Hempel Brilliant Enamel, der efterlader 0,040 mm. tykkelse pr. sprøjtet lag. Lakken er Hempel Dura Gloss / Satin, der efterlader 0,025 mm. tykkelse pr. sprøjtet lag. Med en lak tykkelse på 0,075 mm. og en samlet tykkelse på ca. 0,2 mm. skal der hverken slibes hårdt, groft eller intensivt førend man gør mere skade end gavn.
  • Slibestøv fjernet og dæk sprøjtelakeret med Hempel Dura Satin
    • Først er alt slibestøv fjernet således:
    1. tørret over med drivende våd klud
    2. tørret over med fugtig klud
    3. tørret over med tør klud
    4. tørrret over med spritvædet klud
    5. tørret over med klud vædet i Fortynder 823
    • Herefter er der lakeret én gang med Dura Satin tilsat 3% Maghony bejdse
      • Bejdsen giver et rødligt skær og gør fremtoningen en anelse mørkere. Det er samtidig mit håb den tilfører en anelse mere beskyttelse mod solens UV-stråler, så det samlede lag af maling & lak holder lidt længere. Bare ét års længere holdbarhed er meget sparet arbejde senere.
      • Jeg bryder mig generelt ikke om blanke kajakker. De er alt for lette at se på lang afstand i stærkt solskin - det er næsten altid blinkene i solen, der afslører tilstedeværelsen. Derfor mat lak til sidst.

Dag 106: Lakering dæk 3.

  • Dæk lakeret. 3. lag. Nu får lakken lov at hærde én uge. Herefter matslibes den med korn 400/800 og til slut lægges ét lag meget tynd mat lak på dækket.

Dag 105: Lakering dæk 2.

  • Dæk lakeret. 2. lag

Dag 104: Lakering dæk 1.

  • Dæk lakeret med Hempel Dura Gloss

Dag 103: Maling dæk

  • Nu skal der leges:
    • Begge stævne malet i rød pang-farve. Hempel Brilliant
    • Striber malet i rød fra ræling op til centerlinie. Centerlinie på øjemål og striber på fri hånd
      • Hele dækket „forstøvet“ med rød. Herved bliver den sorte baggrundsfarve mindre påtrængende.
    • Striber malet i grøn. Samme metode som den røde
      • Hele dækket „forstøvet“ med grøn. Støvet lægger en dæmper på både det sorte og det røde.
    • Striber malet i sort. Samme metode som den grønne.
      • Center striber trukket lidt op med den sorte
      • Cockpit fik også lige et par „strint“ af den sorte. Burde måske have „strintet“ lidt rød i cockpit også, men det er jeg altså for doven til. Volvo Green med en smule sort støv passer vel egentlig meget godt til „maskinrummet“ på en kajak.
      • Afdækning af skot er meget simpelt:
        • Agterskot afdækket med malertape. Agterskottet bliver det eneste synlige område, der afslører at kajakken er strib build. Skottet bliver lakeret senere.
        • Forskot er afdækket med et stykke skumgummi som er presset ind i kajakken

Dag 102: Grundmaling, dæk

  • Dæk og cockpit spraymalet med Hempel Brilliant Enamel, grøn. Maling tidlig morgen.
  • Dæk spraymalet sort i super tyndt lag. Maling aften.

Dag 101: Lakering skrog

  • Det er strengt taget noget pjank at lakere malingen, men jeg tror et par gange lak vil øge slidstyrken på malingen. Tiden må vise om teorien holder.
    • Om morgenen er skroget lakeret med Hempel Dura Gloss med min lille dekorationssprøje med 0,5 mm. dyse og 0,125 L. beholder.
      • Selv om lakken er fortyndet 25% er dysen ikke optimal. Lakken er næsten som kontaktlim og derfor tror jeg en større dyse er bedre.
      • Det er ufatteligt svært se se hvor man er nået til, når der spøjtelakeres på det sorte skrog.
    • Om aftenen er skroget lakeret igen med Hempel Dura Gloss. Denne gang med en lille sprøjtepistol med 1,4 mm. dyse og 0,6 L beholder.
      • Med 10% fortynding går sprøjtelakeringen som en leg. Fristelsen til at lægge for megen lak på er den eneste udfordring.

Logo malet på skrog i pang-farve

  • Mit eksperiment med påmaling af bogstaver er ikke en ubetinget success:
    • På den ene side trækker tapen den underliggende sorte maling med af. Reparation med pensel bliver nødvendig - og det bliver aldrig så jævnt og pænt som sprøjtemaling. Den positive side er at malingen lige præcis dér ikke har hæftet godt nok og alligevel ville skalle af inden for en overskuelig fremtid. Det er nemmest at reparere nu.
    • På den anden side er der ikke nogen problemer, men logoet „WWW.HETTEL.DK“ er godt nok pang-farvet på den sorte baggrund. Bogstavernes størrelse medfører de er delvist under vand når jeg ror, så her går det an. Når kajakken transporteres på taget af bilen vil det derimod virke som et meget prangende blikfang. Der mangler kun et par blinkende lygter og en højttaler førend profileringen er maksimeret. Det er jeg ikke helt sikker på jeg bryder mig om… Noget tyder på jeg er fanget i en antagonisme mellem ønsket om ubemærkethed på kysten og ønsket om eksperimenteren i garagen.
    • På bunden er „SOS“ acceptabelt. Værdien som vittighed er større end værdien som sikkerheds feature. Ude på havet vil ingen kunne se bogstaverne hvis kajakken ligger med bunden i vejret - bogstaverne er trods alt kun 12 cm. høje. I en svømmehal vil de derimod være meget synlige.
  • Eksperimentet giver anledning til flere kreative ideer: Hvem bliver den første til at bygge en „alfabet-kajak“ med en masse bogstaver, citater og vise ord spredt ud over hele kajakken ?

Dag 99: Maling skrog

Skrog malet

  • Den blanke sorte maling er flot, men males hele kajakken sådan, vil mange hjemmebyggere associere kajakken med Bjørn Thomassons „Black Pearl“ - og dét er denne kajak ikke. Kajakkens facon er ikke en Black Pearl. Den oprindelige tegning er af Bjørn Thomasson, men modificeret ret voldsomt. Det vil være en fornærmelse at kalde denne kajak for en „Bjørn Thomasson“. Bjørn Hettel eller Philip Thomasson kunne måske gå an. Derfor bør farven adskille sig fra „Black Pearl“.
  • Det er tid til eksperimenter - jeg kan stadig nå at fortryde og bare male kajakken sort, hvis eksperimenterne mislykkes helt.
    • På almindeligt A4-papir printes „WWW.HETTEL.DK“ i størrelse 250 og „SOS“ i størrelse 450
    • Siderne sættes sammen med almindelig kontortape og tapes på bagsiden med dobbeltklæbende tæppetape
    • Bogstaverne skæres ud og hele striben klæbes forsigtigt på kajakken. Web-adressen på siden, SOS på bunden.
  • Først sprøjtemales bogstaverne over med Brilliant Enamel rød
  • Dernæst sprøjtemales forstævn & agterstævn rød
  • Så får hele kajakken en gang rød „støv“ på fri hånd. Mest på agter skrogdel
  • Til sidst får hele kajakken en gang „volvo green“ på fri hånd. Mest på for skrogdel
  • Der er brugt ufatteligt lidt maling til hele øvelsen. 50 ml. til alt det røde og ikke meget mere end to fingerbøl til alt det grønne
  • Det er ufatteligt svært i lyset fra lystofrør - og på skrogets sorte baggrund - at se hvor meget farve der forstøves ud over kajakken. Først da jeg ser fotografierne på computeren kan jeg se hvor meget farve der er lagt oven på den sorte. Måske lidt for rigelig kulør til min smag. De kommende dage må vise om jeg lader det være, giver kajakken en gang sort „støv“ eller alligevel maler den helt sort.
  • Reminder til næste bygge:
    • Skal kajakken males så klæb lugerne fast efter maling. Det er hamrende besværligt at afdække lugekarmen.

Dag 98: Maling skrog

Skrog malet

  • Ved ikke helt hvad der kom først: foråret eller min utålmodighed. Men i nat varmede jeg garagen op til 240 og i morges blev malerdåserne sat i varmt vandbad. Kl. 09:30 blev skroget sprøjtemalet sort med lidt anderledes teknik end tidligere:
    • Lufttryk sat til 3 bar
    • Spredning på dekorationssprøjte sat til minimum
    • Hempel Briliant Enamel fortyndet 15%. 1/4 L. færdig blanding er nok til skroget.
    • Sammen med gennemtræk og passende sikkerhedsudstyr muliggør dette sprøjtemaling uden unødig megen aerosol i rummet
    • Den tynde maling sammen med det lave lufttryk og et smalt sprøjtebillede gør det svært at sprøjtemale perfekt - et sekunds uopmærksomhed og der kommer løbere.
    • 10 - 15 kajakker mere og jeg er verdensmester i sprøjtemaling…

Dag 97: Rorbeslag

  • Lavet rorbeslag af 5 mm. dørkplade i aluminum
    • Slebet skridsikre riller af med vinkelsliber
    • Skåret 23 mm. bred strimmel
    • Lavet skabelon efter agterstævnens krumning af rester i krydsfiner
    • Banket aluminiumslisten i form
    • Boret huller til rorpind
    • Boret huller til befæstigelse på kajakken. 3 stk. skruer ø 5 x 60 mm. burde kunne holde.
  • Nu er der ikke andet at gøre end vente på varmere vejr til foråret, førend jeg kan male og dermed komme videre.

Dag 96: Slibning skrog

  • Desværre. Øvelsen dag 95 var hinsides det muliges kunst.
    • Malingen er løbet flot sammen til en skinnende blank overflade, man kan spejle sig i.
    • Den blanke overflade afslører nådesløst enhver ujævnhed: En mikroskopisk top ligner Mount Everest. Tilsvarende ligner en mikroskopisk dal Grand Canyon.
    • Desværre er jeg stadig plaget af gardiner og - endnu værre - pinholes.
  • Det er tilsyneladende ikke muligt at male med pensel på næsten lodrette flader med Hempel Brilliant Enamel i så lave temperaturer. Derfor slibning - igen !
    • Slibningen er et større arbejde. Ender med at slibe med korn 150 og 180 før jeg har en helt jævn overflade igen. Resultatet er en fantastisk flot mat sort overflade - altså hvis ikke lige overfladen var så ujævn, at jeg adskillige steder sleb igennem det sorte lag og ramte grunderen.
  • Jeg vover ikke at have en gasbrænder kørende i garagen mens opløsningsmidlerne fra malingen fordamper. Må derfor arbejde med andre opgaver ind til det bliver lidt varmere i vejret.

Dag 95: Sort maling skrog

  • Forsøger maling med sort Hempel Brilliant Enamel direkte fra dåsen med en pensel. Der er 6,70 i garagen. Minimumstemperaturen er 50 så det er lige på grænsen af det muliges kunst.

Dag 94: Slibning grundmaling

  • Grundmalingen er ikke helt jævn. Der er gardiner hist og pist. Den er formentlig lagt for tykt på, med for ringe pensler, i for lav temperatur. Løsningen er slibning - igen !

Dag 93: Grundmaling skrog

  • Grundmalet skrog med Light Primer fortyndet 5%. Denne gang med pensel. :-/

Dag 92: Lugekarme og grundmaling

  • Lugekarme limet med 3M 5200
  • Sprøjtemalet skrog med Hempel Light Primer, grå.
    • Malingen er fortyndet med 25% Thinner 845, hvilket er passende til sprøjtepistolens 0,5 mm. dyser. Jeg maler med en lille sprøjtepistol og satser på 2 - 3 lag.
    • I flere år har jeg rørt epoxy lim op i hvide plast engangskopper uden problemer. Derfor bruger jeg også dem til at røre epoxymalingen op i. Men enten er denne epoxy meget anderledes, eller også er fortynderen meget agressiv. Kopperne nærmest smelter i hænderne på mig. Vildt skræmmende ! Når opløsningsmidlerne kan opløse plast, kan de så også gå gennem min malerdragt, handsker eller mit åndedrætsværn, selv om det er med aktivt kulfilter ?

Smeltede rørekopper

Efterskrift:

Efter nogle timers søgen på nettet finder jeg beskrivelser af malekoder og lovbestemmelser for arbejde med epoxyforbindelser og isocyanater. Det er ret giftigt at påføre med sprøjte og kræver dispensation fra myndighederne i hvert enkelt tilfælde, hvis man ikke gør det i sprøjtekabine.
Jeg skal ikke nyde noget og forlader straks sprøjtepistolen. På resten af projektet påføres grunderen kun med rulle & pensel. Fremtidige projekter bliver ikke udført med så giftige produkter.
Samtidig undres jeg over det kan være besværligt at få præcis, retvisende og fyldestgørende information om et konkret malerprodukt og afledte sikkerhedsforanstaltninger i informationstidsalderen. :-(

Surfingen resulterede i en helt ny side om Maling og Lim med speciel vægt på Epoxy.

Dag 91: Dæk færdigslebet

  • Rystepudser korn 150, håndpudset korn 180.
  • Det er sidste gang jeg gider slibe så meget for at fjerne pinholes. Det må være muligt at slippe lettere. Måske med Bondex eller sprit i epoxyen ? Nogen der har erfaringer med nemme metoder til at fjerne pinholes på epoxyoverflader der skal males ?

Dag 90: Skrog færdigslebet

  • Rystepudser korn 150, håndpudset korn 180
  • Hempel anbefaler slibning ned til korn 220, men der var kun 180 og 400 på „lageret“. Maling & lak binder først og fremmest mekanisk - ikke kemisk til overfladen. Jeg vælger derfor at slibe med korn 180. Efter grunding må det vurderes om der skal efterslibes med korn 220 inden videre maling.

Dag 89: Dæk coated

  • Slutstrygning med epoxy - håber jeg

Dag 88: Skrog coated

  • Slutstrygning med epoxy - håber jeg

Dag 87: Skrog & dæk slebet

  • Skrog & dæk slebet med korn 24. Nøj hvor er slibearbejde kedeligt !
    1. Skroget er forholdsvist nemt at slibe på grund af additiverne
    2. Dækket er noget sværere at slibe end skroget. Forskellen skyldes færre additiver i limen.
  • Den næste kajak skal også males. På den vil jeg helt sikkert eksperimentere meget mere med additiver i limen. Måske er det smart at gøre sådan her:
    1. Springe første coating af det rå træ over. Bare slibe med korn 24 til en jævn, men meget ru overflade.
    2. Lime glasfiberen med ufortykket epoxy
    3. Lægge første coating på glasfiberen med fortykket epoxy. West Systems 410 eller mikroballoner. Coatingen skal være forholdsvis tyk. Slibes jævn & glat med korn 60.
    4. Lægge sidste coating med fortykket epoxy. West Systems Grafit eller Aluminium giver vist en hård overflade. Slibes glat med korn 180.
    5. 2-komponent epoxy grunder sprøjtes på i 2 lag
    6. Slibe med korn 220
    7. 2-komponent epoxy maling sprøjtes på i 2 lag
    8. Lak sprøjtes på i 4 lag
    9. Slibning med korn 400
    10. Lak sprøjtes på i 1 lag
  • Det er stadig nødvendigt at rulle et tyndt lag epoxy på og slibe som klargøring til maling.

Dag 86: Dæk coated

  • Dæk coated med epoxy. Som eksperiment har jeg fortykket med:
    1. West System 410. 1 kaffemål pr. 145 gram færdigblandet lim
    2. Watski mikroballoner. 2 kaffemål pr. 145 gram færdig lim

Dag 85: Skrog coated

  • Skrog coated med epoxy. Som eksperiment har jeg fortykket med:
    1. West System 410. 2 kaffemål pr. 145 gram færdigblandet lim
    2. Watski mikroballoner. 3 kaffemål pr. 145 gram færdig lim
    • Det er mit håb additiverne øger den tixotropiske effekt, reducerer limforbruget og gør efterfølgende slibning lettere.

Dag 84: Skrog slebet

  • Fjernet defekt epoxylag fra ½-delen af skrog.
  • Fandt årsagen til den manglende vedhæftning mellem to lag epoxy. Det er en kombination af følgende:
    1. For megen hærder i limen. Limen er stenhård, men også sprød.
      • Løsning: Nyt batteri i brevvægten, der bruges ved blanding af hærder & binder.:-(
    2. For lille ruhed på underlag.
      • Løsning: Mellemslib med sandpapir ikke finere end korn 80. Skift sandpapiret ofte da slidt sandpapir ikke sliber, men polerer. Skal kajakken alligevel males er mellemslibning med korn 40→60 at foretrække.

Dag 83: Skrog slebet

  • Skrog slebet med rystepudser.
  • Skroget bliver fint glat, men overfladen ser skjoldet ud efter slibningen. Dét har jeg aldrig set før med epoxy. Tager et skrabejern og giver skroget et slag. Boing, straks bliver der en hvid plet. Efter 10 hvide pletter vender jeg skrabejernet og skraber på de hvide pletter. Straks springer limen af i store hvide flager ! De sidst 2 lag epoxy binder ikke korrekt på underlaget.
  • Katastrofen på denne kajak blev åbenbart manglende vedhæftning mellem flere lag epoxy. Dér er kun ét at gøre: skrab de dårlige lag af, slib - og start forfra. Det er godt nok surt !
    • Metoden er:
    1. Slib hele overfladen mat med korn 24 på rystepudser
    2. Skrab hele overfladen blank igen med skrabejern & zieh-klinge
    3. Slib hele overfladen mat med korn 24
    • Bemærk at den samlede proces skal foregå på ca. 1 mm. tykkelse
  • Mulige årsager til problemet er:
    1. Forurening af overfladen inden limning selv om kajakken rengøres med sprit inden hver limning.
      1. Rummet er opvarmet med gasbrænder og en Zibro pretroleums-kamin. Som brændstof bruger jeg tændvæske fra Aldi - ikke original Zibro brændstof. Forskellen er lugt, der hidrører fra rensning af brændstoffet. Zibro petroleum er renere end Aldi tændvæske. Og ca. 7 kr. (2008-priser) dyrere pr. liter. Det løber op, når jeg bruger 5 liter i døgnet og typisk har varme på i 5 døgn ad gangen. Måske afgives der stoffer, som giver en ringere limning ?
      2. Som ekstra opvarming anvendes gasbrænder. Gas afgiver meget vand. Måske er kondens et problem ?
    2. For ringe temperaturstyring af epoxyen. Inden limning opvarmes hærder og klæber i varmt vandbad. Begge er 25-300 inden blanding. det giver en kort åbningstid, men en tyndtflydende lim, der er nem at rulle ud. Måske har temperaturen været for høj ?
    3. For lille ruhed. Epoxy der påføres våd epoxy skaber en kemisk forbindelse mellem de to lag. Det skaber en optimal klæbeevne. Jeg har påført epoxy på hærdet epoxy og så er forbindelsen mellem de to lag mekanisk. Det er derfor vigtigt at den hærdede overflade er ru. Selv om der er pudset med korn 60 har overfladen måske ikke været tiltrækkelig ru ? Det kan ske, hvis man ikke skifter sandpapir hyppigt nok. Så sliber maskinen ikke mere, den polerer overfladen - og dermed aftager ruheden.

Dag 82: Dæk slebet

  • Dæk slebet med rystepudser. Det ser nogenlunde ud, men er endnu ikke helt fri for pinholes og et par enkelte gruber.

Dag 81: Skrog coated

  • Skrog coated med rulle

Dag 80: Skrog coated

  • Skrog coated med rulle

Dag 79: Dæk coated

  • Dækket coated med rulle

Dag 78: Skrog slebet

  • Samme historie som i går med dækket. Også her kræves flere lag tynd epoxy.
  • Dækket coated med rulle

Dag 77: Dæk slebet

  • Dæk slebet med rystepudser. Desværre, jeg kan ikke slibe ned til en jævn overflade uden at skade glasfiberen. Slipper ikke for endnu en gang coating med rullen.

Dag 76: Dæk coated

  • Penslet & rullet et lag epoxy på dæk

Dag 75: Skrog coated

  • Rullet et lag epoxy på skrog

Dag 74: Skrog coated

  • Rullet et lag epoxy på skrog

Dag 73: Skrog slebet

  • Tja, samme arbejde, resultat og vurdering som for dækket på dag 72.

Dag 72: Dæk slebet

  • Slebet dæk, lugeforsænkninger og cockpitkanter med rystepudser og trekantsliber - en uendelig kedelig opgave i byggeprocessen.
  • Desværre er der ikke lim nok på dækket til at slibe det helt glat uden at skade glasfiberen for meget. Det er nødvendigt at coate igen - og slibe igen. Skal der slibes hele vejen fra korn 100 → 150 → 240 → 400 inden maling er det nok nødvendigt med 2 eller 3 gange coating. Rullen lægger ikke megen lim på ad gangen.

Dag 71: Skrog coated

  • Skrog coated med epoxy - med rulle
  • Dæk coated med epoxy - med rulle

Dag 70: Dæk coated

  • Kanter renskrabet på styrbords samling
  • Dæk coated med epoxy - med rulle

Dag 69: Forstærkning styrbord

  • 75 mm. glasfiberremse pålimet styrbords samling
  • Kanter renskrabet på bagbords samling

Dag 68: Forstærkning bagbord

  • 75 mm. glasfiberremse pålimet bagbords samling

Dag 67: Skrog slebet

  • Skroget får en slibning med korn 60 på rystepudseren, ligesom cockpitkant, lugekarme og diverse småskrammer får en tur med sandpapiret mens jeg venter på næste leverance af epoxy.

Dag 66: Samling slebet

  • Kanter på glasfiberremser skrabet rene. Der bliver altid en fortykkelse i kanten af glasfiberremsen, dér hvor remsen er syet. Det er møj irriterende, men at bruge klippede remser - der bare er klippet ud af helt normalt twillvæv - finder jeg endnu mere irriterende. Det trævler altid, hvilket medfører små klumper sammenrullede glasfiber - og dét er møj irriterende at slibe plant igen.
  • Min epoxy-pusher har endnu ikke fremsendt den bestilte lim (øv!) og jeg har ikke lim nok til at lime en ekstra remse på samlingen. Nøjes derfor med at slibe samlingen med rystepudser med korn60.

Dag 65: Yderside forstærkning

Hoftestøtte

  • Glasfiberremse (50 mm.)limet på samlingen i bagbords side
  • Hoftestøtter limet i kajakken.´
    • Som eksperiment har jeg denne gang valgt ikke at lime hoftestøtterne med fortykket epoxy i første omgang. Istedet har jeg valgt 3M 5200 - et produkt jeg første gang testede under bygning af Murphy. Når limen lige kommer ud af tuben, virker den ikke specielt tillidsvækkende, men den vinder ved nærmere bekendtskab. 3M 5200 er bomstærk. Men det bliver altså hurtigt noget værre svineri at arbejde med…
  • Jeg synes kanterne er meget tynde efter tilpasning/høvling. Overvejer til næste weekend om ikke der skal smides en 75 mm. glasfiberremse på de udvendige samlinger også. Det øger vægten og arbejdsbyrden, men vil helt sikkert give mere ro i sindet, når kajakken senere får tæsk på en vindblæst, stenet kyst med brænding. Til den tid vil jeg være ligeglad med arbejdsbyrde under byggeprocessen eller vægtforøgelsen - da vil jeg bare være sikker på skidtet holder til belastningen.

Dag 64: Yderside forstærkning

Skot tætnet

  • Kanter høvlet og slebet i passende form
  • Glasfiberremse (50 mm.)limet på samlingen i styrbords side
  • Huller boret i overstørrelse og fyldt med fortykket epoxy på hoftestøtter
  • Kanter på hoftestøtter drænket med epoxy
  • Skot tætnet/eftergået med 3M 5200 i tilslutngen til dækket.

Dag 63: Inderside samling

  • Der var 20 grader i garagen til morgen, så jeg kunne sagtens lime. Den anden inderside af samlingen skrog-dæk forstærket med glasfiberremse.
  • Desværre er arbejdsstillingen ret ubehagelig: Et hoved og en arm ind gennem et lugehul for at arbejde med glasfiber og epoxy er bestemt ikke optimalt. At jeg er en anelse over sylfidestørrelse accentuerer bare problemet. Resultatet blev et hold i ryggen. Slut på videre arbejde i dag, afmelding fra rullestue og hen til kiropraktoren i morgen tidlig. ØV !

Dag 62: Skrog og dæk limet sammen

Samling

  • Uha, der var kun 9 grader i garagen i morges, så der gik nogle timer førend jeg fik varmet op til 20 grader.
  • Skrog & dæk limet sammen med fortykket epoxy. Dækket er limet til overkant af begge skot med Sikaflex - det finder jeg nemmere at arbejde med end fortykket epoxy, når dækket skal lægges på skroget. Er man alene om dén proces er det næsten uundgåeligt at dækket skal flyttes en anelse frem og tilbage førend man rammer det rigtige punkt. I den proces synes jeg fortykket epoxy har en tendens til bare at blive skrabet af og løbe ned ad skottet. Det gør Sikaflex ikke.
  • 4 timer senere var limen så hård, at jeg turde lægge kajakken om på den ene side og forstærke indersiden med glasfiberremse. De 12 remme jeg har spændt kajakken sammen med tør jeg dog ikke fjerne endnu. Glasfiberremserne har jeg behandlet således:
    • Èn meter lange og 5 cm. brede remser lægges ud på et laminatbord og gemmenvædes med epoxy.
    • Èn remse rulles omkring et 5 cm. bredt paprør, der er tapet med pakketape.
    • Remsen rulles forsigtigt af røret inde i kajakken og duppes på plads med fingrene (husk handsker!)
  • Jeg forsøger at holde temperaturen oppe natten over med en Zibro petroleumskamin så den anden inderside af kajakken kan forstærkes på samme måde i morgen tidlig.

Dag 61: Skot limet på skrog

Agterskot

  • Fittings til holder for rygstøtte monteret på agterskot
  • Fitting til elastikken, der trækker pedalerne frem mod forskottet monteret på forskot.
  • Udfræsning til rorliner lavet i agterskot
  • Begge skot limet i skrog med fortykket epoxy

Dag 60: Rorlineholder støbt

Rorlineholder

  • Featercraft roret leveres med en hægte & elastik, der skal sørge for rorlinen holdes stram. Jeg har valgt at bore 2 huller i dækket og støbe en kanal på undersiden. Nøjagtig lige som en Maroske lineholder. (Se mere om maroske lineholdere her og her). Der er brugt 4 lag glasfiber til kanalen.
  • Huller til pedaler i bagbords side lavet på samme måde som styrbords side, dag 57.

Dag 59: Støbt afløbsrender

Afløbsrende

  • Afløbsrender ved lugehuller tapet på overside dæk med eltrikertape, derefter forstærket med gaffatape. Elektrikertapen er elastisk og kan derfor bedre tvinges til at følge den kurvede form på udskæringerne.
  • Støbt renderne med glasfiber og fortykket epoxy

Dag 58: Slebet afløbsrender

Valley + skumsæde

  • Slebet afløbsrender ved lugehuller
  • Ekstra skumplade udskåret og fastlimet med spray-kontaktlim på underside af Valley sæde.

Dag 57: Huller i skot

  • Boret Ø10 mm. huller i skot. Slebet huller koniske med roterende fræser og udfyldt huller med fortykket epoxy.
  • Huller til pedaler i styrbords side lavet efter samme recept.

Dag 56: Skot tilpasset

  • Begge skot tilpasset til dæk og skrog. Før de limes fast til skroget skal der laves huller til holder for ryglæn i agterskot og huller til øje, hvorigennem elastik fra pedaler løber.

Dag 55: Lugekarme

  • Hentet næsten alle stumper hos Kano & Kajakbutikken i Skovshoved.
    • Det har været vidunderligt nemt at købe stumper til en hjemmebygget stripper denne gang. Jeg har hverken surfet netbutikker eller ringet rundt til forskellige forhandlere for at samle stumperne sammen. For fem uger siden sendte jeg bare en mail til butikken med en bestillingsliste på luger, toggles, ryglæn, ror, wirer, føringsrør, dækfittings, pedaler, skumforinger og selvklæbende neopren - og så helt bort fra hvad der måtte være af reservedele på butikkens hjemmeside. Butikken ringede for et par dage siden for at verificere de havde fået alt med. Vi aftale Mette & jeg selv hentede tingene i butikken. Vi vil gerne se på legetøjsbutikker én gang om året. I dag kunne jeg så hente en papkasse med samtlige stumper, køre hjem og bygge videre. Nemmere kan det ikke blive ! Stor tak til Kano & Kajak butikken for glimrende service. (og rimelige priser).
    • Desværre må jeg advare mod selv at hente stumperne - det er alt for dyrt. Mette stoppede en pagaj til 3.000 kr. i min papkasse og aftalte envidere fremsendelse af en Palm tørdragt til 5.000 kr. om ca. 5 uger. Med en ekstraregning på 8.000 kr. havde det unægtelig været billigere bare at få tilsendt stumperne. :-)
  • Huller savet i lugekarme i dækket og tilpasset de sorte lugekarme i plast fra Kajaksport.

Dag 54: Skot glasfiber 2.

  • Glasfiber limet på 2. side

Dag 53: Skot glasfiber 1.

  • Glasfiber limet på 1. side

Dag 52: Skot

  • Snedkerlimen er ikke helt hærdet i dag - der er koldt i garagen.
    • Pladerne varmet med varmpistol til limen kogte og pladerne blev pænt sortbrændte i overfladen.
    • Plader høvlet rimeligt plane og slebet med båndpudser (korn 60) og rystepudser (korn 60). Nu skal de bare stryges med epoxy og have slasket en gang glasfiber på.

Dag 51: Skot, Overdel

  • Overdel skot lavet af overskydende lister
  • Cockpitring & lugekarme slebet
  • Desværre ser det ud til skot-delene alligevel kun kan bruges som skabeloner. Limede derfor en håndfuld lister sammen med snedkerlim til et par plader.

Dag 50: Skot, underdel

Skot

  • Glasfiber kanter skrabet rene på luger og cockpit. Limen er endnu ikke hærdet færdig. Den nulrer af lige som tyggegummi, så sandpapir dúr ikke. Men skrabejernet er effektivt.
    • Næste kajak skal nok ikke bygges med luger på denne måde. Det er besværligt og tager lang tid. Undrer om det egentlig er nødvendigt med glasfiber fra lugekarm og op på dækket ?
      • På den næste kajak vil jeg overveje at bygge lugekarmene som Clear Stream Fine Woodworking. Måske kan man lave formen af Sundolitt fra det lokale byggemarked ? Ulempen ved denne metode er, at dækket skal løftes og vendes mens der er savet store huller i det. Hullerne gør dækket meget sårbart. Der er både risiko for kollaps og formforandringer af dækket. Ved min metode er dæk og skrog spændt sammen over spanterne, mens hullerne saves og karmen limes i. Når dækket løftes og vendes er det stærkere og risiko for formforandringer eller kollaps minimeres.
    • Næste kajak skal måske ikke bygges med cockpit på denne måde. Det er meget besværligt at lægge glasfiber på specielt læben. Ender altid med et frygteligt svineri, der kræver masser af arbejdstid med efterbearbejdning - og rigtig pænt bliver det aldrig.
    • Jeg er meget glad for den tykke kant på læben. Den fremkommer naturligt ved at bygge i krydsfiner. Den tykke kant slider meget mindre på sprayskirtet end de tynde i ren kulfiber/glasfiber, og den tykke kant er ikke så hård ved vinterkolde fingre.
    • Måske man kan undlade at lægge glasfiber på læben ? CLC-boats anbefaler det ikke, hverken i deres byggevejledninger eller deres instruktionsvideo. Begge steder anbefaler de bare pensling med epoxy - ikke glasfiber. Om det i længden er stærkt nok ved jeg ikke. Bemærker bare at Bjørn Thomasson anbefaler det, CLC-boats ikke anbefaler det.
  • Underdel af skot lavet af overskydende lister. Det er lynhurigt at lave et skot med blyant og båndpudser, men stavene bliver vertikale og der bliver en vandret linie dér, hvor overdel skot og underdel skot limes sammen. På Murphy lavede jeg først skottet af vertikale stave og brugte det som skabelon til at lave det endelige skot af horisontale stave. Dét gider jeg ikke mere. Et skot er et skot uanset retningen på stavene.

Dag 49: Glasfiber på luger og cockpitkant

  • Glasfiber lagt på cockpitkant og begge luger med samme metode:
    • Hele området pensles med epoxy. 20 cm. bred glasfiber remse lagt på og trykket ned i limen. Passende antal revner klippet i stoffet for at udligne folder. Specielt nødvendigt i skarpe kurver. Stoffet ´duppet´ ned i epoxyen med en finger og en lille malerspartel. En ½ time senere pensles tyndtflydende epoxy på de områder, der ikke er gennemvædet.
    • Det er et frygteligt svineri på grund af alle de trevler epoxyen laver når man klipper i stoffet, men jeg nægter simpelthen at købe færdige glasfiberremser med vævet kant for 500 kr. bare for at slippe for en smule slibearbejde.

Dag 48: Glasfiber fjernet

  • Gårsdagens arbejde ser frygteligt ud. Det ligner glasvæv, der er smurt ind i gennemsigtig smør. Jeg tvivler på der er nogen styrke i dén laminering.
    • Med varmepistol og spartel er hele gårsdagens arbejde skrabet af igen. Luge og omkringliggende områder afrenset og rengjort med sprit. Klar til nyt forsøg i morgen.

Dag 47: Glasfiber agterluge

  • Glasfiber lagt på agterluge og kant på overside agterdæk
    • Der er kun 160 i graragen så epoxyen opvarmes i vandbad. Desværre var vandbadet for varmt så limen hærdede for hurtigt. Konsistensen blev lynhurtigt som smør. Umuligt at arbejde med.
    • Jeg lader katastrofen være. Må se på det i morgen efter arbejde.

Dag 46: Lineholder t. luger

  • Et par glasfiberremser limet på karm af forluge og agterluge. 6 mm.plastslange med stiv ledning brugt som 'skabelon' rundt om lugen. Metoden er den samme som Maroske dækfittings. Lineholderne skal agere befæstigelse for sikkerheds-snoren til Kajaksport lugerne.

Dag 45: Agterluge glasfiber

  • Glasfiberremse på udfyldte huller til dækfittings. Jeg er bekymret for 'propperne' kan trækkes ud af hullerne ved en redningsøvelse i råt vejr, hvis der trækkes hårdt i snoren på dækket. Kedeligt tidspunkt at få materialedefekt. Derfor forstærkes 'propperne' på mine kajakker altid med et ekstra lag glasfiber på undersiden af dækket.
  • Glasfiber lagt på underside karm til agterluge. Denne gang således:
    • Karm stryges med epoxy og der ventes til limen 'binder' lidt
    • Glasfibervæv af rester trykkes forsigtigt ned i den våde lim, men uden overlap mellem de enkelte stykker glasfiber
    • Glasfiberen stryges forsigtigt med tynd epoxy. Limen er opvarmet i vandbad til ca. 300 og derfor meget tynd.
    • Glasfiberremse trykkes forsigtigt ned så der dannes overlap på de andre stykker. Herved undgår jeg ustyrlige trevler af glasfiber.

Dag 44: Forluge glasfiber

  • Forskalling af gaffatape fjernet i stævne. Det vil sige ét enkelt stykke gaffatape i agterstævnen ville ikke slippe. Jeg vælger at lade det sidde. Sol, fugt, saltvand og temperaturskift vil med tiden få tapen til at falde af. Håber jeg.
  • Huller til dækfittings fyldt ud med epoxy der er fortykket med slibestøv.
  • 5 cm. glasfiberremse lagt fra dækkant over hul til dækkant der, hvor toggles bliver monteret.
  • Glasfiber lagt på underside karm til forluge. Som ventet giver de skarpe kanter i 'bakken' anledning til masser af problemer med glasfiberen. Jeg lagde ud med tilfældige stumper fra restlageret hvilket medførte et frygteligt svineri af trevler og tråde. Gav op og brugte til sidst 5 cm. bred glasfiberremse. Heller ikke nem at arbejde med over de skarpe kanter, menden trevlede i det mindste ikke. Inden der lægges glas på agterlugen vil jeg udtænke ny metode. Inden jeg sætter luger i den næste kajak vil jeg udtænke en anden metode til lugekarme. Det her er for besværligt.
  • Aftenens forbrug løb op i 150 gram epoxy. Det er alt for meget ! Med så stort et forbrug løber vægten af træ, glasfiber og epoxy op i 600 gram før Kajaksport lugerne monteres. Øv.

Garage

  • Langt om længe fik jeg nok og overgav mig: Garagen er ryddet og byggeriet fortsætter indendørs. Der er mildt sagt trængsel når båndsav, bordrundsav, tykkelseshøvl, dæk og skrog er opstillet i en garage på cirka 40 m2.
    • Det er surt i flere henseender:
      • Det er nødvendigt at montere kørestel på alle maskiner. Materialeprisen løber op i 2.000 kr. Det er mere end en helt ny tegning fra Bjørn koster !
      • Der er ingen ledig plads til andre projekter og støv er et stort problem. Støvsugere til slibemaskiner er pludselig et must - og de er dyre.
      • Det var nødvendigt at sortere hele mit trælager i 3 bunker:
        1. Kan ikke undværes til kajakbygge
        2. Til brændeovnen
        3. Til lossepladsen.
        • Øj hvor jeg blødte !
      • Familien er ikke helt vild med at have cykler og andet uvæsentligt isenkram udendøre.
    • Men det er også herligt:
      • Jeg kan bygge efter mørkets frembrud. Hallo for en forbedring her i september
      • Temperaturen i garagen er stadig 200 om natten
      • Det regner ikke på hverken træ eller våd lim

Dag 43: Slib cockpitkant

  • Cockpitkant færdigslebet
  • 10 mm. huller boret til dækfittings. Bagefter raspet koniske fra inderside skrog med en roterende rasp.
  • Lugekarme renset for overskydende epoxy på underside dæk. Se Dag 37, Experiement 1. Desværre var gummilisten ikke høj nok. Derfor løb en del epoxy ud over listen og støbte den fast til lugekarmen. Pokkers til arbejde at slibe og skrabe af igen. Problemet opstod kun på forlugen.
  • Forskalling bygget op af gaffatape på inderside forstævn og agterstævn. Fyldt op med fortykket epoxy. På agterstævn er der brugt slibestøv for at give styrke til kraftige skruer fra rorbefæstigelse. I forstævn er der brugt mikroballoner - her skal epoxyen ikke holde til andet end trykkræfter.

Dag 42: Lim cockpitkant

  • 4 mm. krydsfiner til cockpit limet med epoxy. Forbrug 50 gram fortykket epoxy.
  • Cockpitkant består nu af 3 stk. 'spacers' á 6 mm. De udgør kanten elastikken fra sprayskirtet hviler på. Dertil består 'læben' af 2 stk. finer. Èt på 6 mm. og ét på 4 mm. Læben skal forhindre sprayskirtets elastik i at glide af karmen.

Dag 41: Slibning cockpit

  • Kanter på glasfiberremse udjævnet med skraber
  • 6 mm. krydsfiner til cockpit limet med epoxy. Forbrug 50 gram fortykket epoxy.

Dag 40: Glasfiber på cockpit

  • Glasfiber limet på dæk & cockpit. Overgang mellem dæk og cockpit afrundet. Forbrug 100 gram epoxy.

Dag 39: Slibning

  • Cockpitring fræset knæstøtter med 450 fræsejern så knæstøtterne virker knap så voldsomme. Kanter brækket med sandpapir og slebet runde i overgang til underside dæk.
  • Forbrug ét stk. sliberondel korn 80, 4 stk. sandpapir korn 60 og 2 stk. sandpapir korn 100.
  • Lugekarme savet overskydende karm af. Det er ganske nemt at save dét, der rager op over dækket af med en fintandet, lille, japansav.
  • Lugekarme slebet plane med dæk og kanter afrundet med sandpapir.
  • Forbrug 8 stk. sandpapir korn 80 og 2 stk. sandpapir korn 100.

Dag 38: Cockpit & lugekarme

  • 3. cockpitring pålimet. Der er nu limet 2 stk. 6 mm. og 1 stk. 4 mm. cockpitkarm på dækket. Med en totalhøjde lidt over 16 mm. er der højde nok til et kraftigt neoprenskirt.
  • Jeg valgte at lave begge lugekarme i finer. Det er meget hurtigere end stribbygge. Begge lugekarme limet i dækket.
  • Forbrug 145 gram fortykket epoxy.

Dag 37: Lugehuller udskåret

  • Skabelon efter Kajaksport luger lavet

Cockpitring i finer

  • Experiment 1, Cockpitring i finer
    • Ud fra skabelonen er lavet en 'bakke' bestående af 6 mm. birke krydsfiner som bund og 4 mm. birke krydsfiner som sider. Den er nem og hurtig at lave og burde være rigeligt stærk. Men siderne er helt vertikale, hvilket kan give problemer, når der skal glasvæv på bund og sider. Overgangen mellem bund og sider forventes at drille med glasfiber. Bemærk gummilisten på billedet. Den sidder midlertidigt fast og slutter tæt til undersiden af dækket. Formålet er at forhindre limen i at løbe ned af karmens sider i stedet for blot at lime bakken fast til dækket.

Cockpitring i strib

  • Experiment 2, Cockpitring i strib
    • Ud fra skabelonen er der lavet en ny skabelon med 15 graders hældning på siderne. Bunden er lavet af 6 mm. krydsfiner og siderne af 5 mm. grantræ i strib. Det tager meget lang tid at lave en lugekarm med denne metode. Til gengæld forsvinder problemerne med at lægge glasfiber på skarpe kanter og den koniske facon gør, at lugekarmen bare kan 'dumpes' ned i hullet. Hullet behøver ikke være nær så præcist tilpasset som ved experiment 1.
  • De følgende dage må vise hvilken metode jeg vælger at færdiggøre med. Det vigtigste er at bunden af karmen bliver helt plan. Med Murphy fosøgte jeg at støbe glasfiber på en latexdug, der var udspændt på dækket og formgivet efter selve cockpitkarmen fra Kajaksport. Selv med en latexdug på 0,3 mm. tykkelse viste det sig at plasticringen fra Kajaksport bulede. Det gav masser af unødigt ekstraarbejde med efterfølgende tilpasning, da plasticringen skulle limes fast.

Dag 36: 2. cockpitring pålimet

  • Samme udformning og metode som 1. cockpitring.
  • Forbrug 75 gram epoxy.

Dag 35: 1. cockpitring pålimet

Cockpitring

  • Udspændt centersnor fra forstævn til agterstævn og opmærket til lugehuller og cockpitring.
  • Pålimet 1. cockpitring. Den er lavet af to halvdele i 6 mm. birke krydsfiner. 2 stykker gør det nemmere at bøje fineren så den passer til dækkets kurver uden at opbygge mange spændinger i dækket.
  • Der er limet med fortykket epoxy for at udligne små ujævnheder mellem dæk og finer. Forbrug 75 gram epoxy.

Dag 34: Dæk, underside glasfiber

  • Nej, jeg kunne ikke vente en måned. Stykkede 8 stumper glasfiber sammen og limede dem på undersiden af dækket. Og fortrød hele aftenen mens jeg limede, at jeg ikke havde tålmodigheden. Det er altså vanskeligere, mere tidskrævende og noget være svineri at arbejde med mange små stumper istedet for nogle få store. Dækket bliver også tungere end strengt nødvendigt. Der bliver mange overlap med to lag glasfiber - og det forbruger mere epoxy end ved ét lag. Til gengæld bliver dækket både stærkere og stivere end ved ét lag glasfiber hvis overlapningerne er placeret de rigtige steder.
  • Forbrug 900 gram epoxy

Dag 33: Dæk, underside slib & lim

  • Dæk, underside slebet med vinkelsliber og sliberondel på boremaskine. Forbrug 1 stk. slibeskive (vinkelsliber) korn 80 og 6 sliberondeller (boremaskine) korn 60.
  • Dæk strøget med 1. lag epoxy. Forbrug 300 gram. Det er meget, men der var også mange revner at fylde med lim… Arbejdet udført først på eftermiddag i brændende sol. Så hærder limen hurtigt og det er muligt at spartle lige inden mørkets frembrud.
  • Dæk spartlet i rælingskanter hvor 6 x 6 mm. kvadratlister laver mange ujævnheder. Forbrug 150 gram epoxy og 4 kaffemål slibestøv.
  • Desværre har jeg vist lige netop ikke glasfiber nok til at dække hele undersiden af dækket og sommerferien står for døren. Risikerer derfor næsten en måneds afbrydelse i byggearbejdet. Øv !

Dag 32: Dæk, glasfiber

Træklodser holder på glasfiber i vinden

  • Glasfiber limet på yderside dæk. Selv med moderat vind på 5 m/sek er det en udfordring at holde glasfiberen på dækket ind til limen har gennemvædet fiberen. Nogle velanbragte træklodser løser problemet, men tilfører også en udfordring med urenheder. Efter endt limning blæser det lidt op, hvorfor afdækningsplasten blæser op i den våde lim. Det medfører normalt en 'vabel' eller to i limen. Ikke værre end det kan fixes med lidt slibearbejde, men stadig unødvendigt ekstraarbejde i forhold til indendørs bygge.
  • Det er stadig forunderligt at se den hvide glasfiber blive fuldstændig gennemsigtig og nærmest forsvinde efterhånden som epoxyen arbejdes godt ned i vævet.

Dag 31: Dæk, 1. limning

  • Tyndt lag epoxy pålagt med gummiskraber. Skal mætte træets overflade inden der limes glasfiber på. Forbrug 145 gram, hvoraf 1/3 er trukket af igen med gummiskraberen.

Dag 30: Dæk slebet

  • Lørdag middag er det ok at støje lidt.
    • Rælingens kanter slebet med båndpudser. Forbrug ét bånd, korn 80
    • Hele dækket slebet med rystepudser. Forbrug 4 stk. korn 60. Selv med så groft sandpapir er det utroligt så rent og glat dækket bliver - og alle ridser fra vinkelsliber og båndpudser er helt væk. Jeg sliber ikke med finere korn end 60. Det giver en glimrende overflade glasfiberen kan 'holde fast' i.
    • Denne gang nåede jeg lige præcis at blive færdig inden naboen fyldte sin have med fødselsdagsgæster til grillparty, Joe der er mange udfordringer ved udendørs bygge.

Dag 29: Dæk slebet

  • Dæk slebet færdigt med vinkelsliber og eftergået med båndpudser. Forbrug 1 stk. sliberondel korn 60, 2 stk. korn 120 og 4 slibebånd korn 60.
  • Dæk slebet med langbrædt. Jeg mangler egentlig at slibe rælingens rundinger og kanter ned mod skroget færdige med båndpudseren, men nænnede ikke at genere naboerne med mere maskinstøj. Valgte derfor at slibe dækket med langbrædt. Forbrug 10 stk. korn 60 á 40 cm. Desværre er jeg endnu ikke færdig med slibearbejdet.

Dag 28: Dæk slebet

  • Det mest grove epoxy slebet med vinkelsliber. Forbrug: 2 stk. sliberondeller, korn 60.

Dag 27: Dæk limet færdigt

  • Hæfteklammer fjernet. Det er verdens kedeligste job. Bagefter er huller, skrammer fra stemmejernet og diverse småfejl spartlet med epoxy efter samme metode som i går. Endelig er der strøget ufortykket epoxy på hele dækket. Samlet forbrug 580 gram epoxy.

Dag 26: Dæk limet

  • Dæk limet med epoxy blandet med pudsestøv. 145 gram epoxy passer til 4 „kaffemål“ pudsestøv. Det giver den bedste viskositet. Limen kan stadig løbe ind imellem listerne, men den løber ikke bare tværs igennem dér, hvor der er revner mellem listerne. Forbrug 580 gram epoxy.

Dag 25: Lister på dæk, del 2

Lister på dæk

  • Dæk færdiggjort med de sidste lister. Selv om det ikke er strengt nødvendigt at lægge lister på arealet hvor cockpit skal være, finder jeg det nemmere fortsætte til hele dækket er dækket af lister.

Dag 24: Lister på dæk, del 1

  • Lagt lister på halvdelen af dækket. Det tager lidt tid at komme igang: Først skal centerlisten placeres. Dernæst skal 4 rækker af 6 x 6 mm. fyrretræslister placeres. De er smalle nok til at følge den kraftige kurve på dækket langs rælingen. Bagefter går det hurtigt med almindelige 19 mm. brede granlister.

Dag 23: Spanter & kanter

Vandskadede spanter

  • Spanter finjusteret form & symmetri med Surform og sandpapir
    • Et chokerende syn mødte mig, da presenningen kom af kajakken:
      • Et eller flere små huller i presenningen har medført der er løbet regnvand ind i skroget. Selve skroget tager ingen skade mere, men der stod omkring én liter frit vand på bunden af skroget. Spanterne er af spånplade, der suger vand som en svamp og svulmer voldsomt. Flere af spanterne er vokset til dobbelt tykkelse og stanken af svamp i det våde træ er umiskendelig. Man bliver udfordret på mange fronter ved udendørs bygge.
      • Spanterne udtaget og sat til tørre et par dage. Herefter finjusteret med surform høvl, skruet og limet sammen igen, tapet med pakketape og genplaceret i skrog.
  • Kanter på skrog afdækket med pakketape

Dag 22: Skrog inderside

  • Kanter på glasfiber skrabet plane med bunden. Malertape skrabet af.
  • Spanter genplaceret og spændt med remme for at fastholde korrekt facon.

Dag 21: Skrog inderside glasfiber

  • Kanter på glasfiber skrabet plane med bunden
  • Resterende fiber limet i. Der er to lag fiber hvor jeg forventer hælene fra mine sandaler slider på bunden.
    • Det blæser meget i dag. Selv om fiberen sættes fast på kanterne med klemmer og træklodser placeres på bunden af kajakken, blæser fiberen op og ned hele tiden. Svært at arbejde med. Desværre river vinden store totter ud af klædet. Inden jeg går i gang med limen er adskillige klemmer viklet helt ind i store totter, der er revet af glasfiberklædet i den kraftige vind. Det dúr ikke.
  • Klædet udtages og kanterne tapes med tynd malertape. Bagefter klippes tapen af, så der kun er to mm. tape tilbage på klædet. Nu kan jeg lime klædet i kajakken uden store totter af sammenfiltrede glasfibertråde.
  • Metoden er brugt før og ikke uproblematisk.
    • Glasfiberklædet har svært ved at tilpasse sig den buede facon. Det kan være nødvendigt at klippe små hak i tapen, så klædet kan formes efter bundfaconen.
    • Klædet skal vende med tapen op. Så kan tapen skrabes væk i morgen uden at skade glasfiberen voldsomt
    • Metoden med tape giver aldrig lige så flot et resultat som anvendelse af hele stykker glasfiberklæde, men jeg kan godt acceptere mindre end perfekt overflade i et lastrum.

Dag 20: Skrog inderside glasfiber

  • Nogle sværger til hele stykker glasfiber, når der skal lægges fiber på indersiden af skroget. Det er unægtelig også pænt, men svært at lægge ét helt stykke fiber i skroget uden folder. Jeg foretrækker at bruge flere stykker. Det er nemmere at arbejde med og mindre stumper overskydende glasfiber kan bruges. Dog anvender jeg ét stort stykke fra spant 8 til spant 6 - det bliver det mest synlige af indersiden i den færdige kajak. Ulempen ved metoden er at arbejdet bliver fordelt over to arbejdsgange i stedet for én.

Dag 19: Skrog inderside slebet

  • Spanter udtaget og inderside skrog slebet.
    • Efter diverse eksperimenter kan jeg konkludere den mest effektive metode er roterende sandpapir på boremaskine. Korn 60 er passende. Forbrug 24 stk.
  • Efter slibning er spanter genindsat og spændt hårdt med remme omkring skroget. Jeg håber det kan hjælpe med til at fastholde en korrekt form.

Dag 18: Spanter råsavet

Formforandring på skrog

  • Spanter udsavet til dæksfacon. Slibning til endelig facon udestår.
    • Det er forbavsende store formforandringer skroget udviser over spanterne.
      • Enkelte steder er forskellen næsten 2 cm.
      • Genkender nogen læsere problemet vil jeg meget gerne høre om det.
      • Hvor stammer problemet fra og hvordan er det løst ?
      • Er det noget så simpelt som skift i temperatur og fugtighed ? Siden skroget blev bygget har det været udsat for temperaturskift fra -50 nattefrost til +350 brændende sol.
      • Formforandringerne opstod efter jeg lagde to lag glasfiber på ydersiden, men inden jeg strøg epoxy på indersiden af skroget.
    • For at hjælpe skroget tilbage i korrekt facon er spanter genindsat og spændt hårdt med remme omkring skroget.

Dag 17: Skrog, første limning

  • Byggeforeskrifterne tilsiger at slibe indersiden af skroget således det er jævnt & glat inden der stryges første gang med epoxy. Men det er pinseferie og 250 så jeg har en ret klar fornemmelse af det ikke er dagen at starte støjende maskiner i parcelhushaven, medmindre jeg vil acceptere naboerne kaster sten efter mig. Vælger derfor at se stort på slibningen og bare pladre 600 gram lim på indersiden. Når det harmonerer bedre med naboskabet, må jeg nøjes med at slibe de værste toppe ned, inden der lægges glasfiber på.

Dag 16: Skrog frigjort fra bedding

  • Skrog frigjort fra bedding
  • Spanter udtaget
  • Kanter renskåret
  • Stævne savet af i plan med dækslister

Dag 15: 1. og 2. lag epoxy på skrog

Insekterne elsker våd epoxy !

  • 1. lag epoxy strøget på om morgenen. Erfaringerne med påstrygning af 1. lag epoxy på den ru glasfiber er:
    • Gummiskraber. Flytter bare limen rundt på den hårde overflade. Dúr ikke.
    • Rulle til epoxy fra West Systems. Lægger et tyndt og jævnt lag lim på hele overfladen. Men metoden kræver mange limninger førend der er opbygget tilstrækkelig tykkelse af limen og rullerne er ikke helt billige. Dyr, tidskrævende, men effektiv metode. Specielt ved indendørs bygge, hvor knap så mange insekter laver kratere i limen.
    • Pensel. Kan lægge et tykkere lag lim på overfladen end rullen. Der kommer nemt løbere og det er nemt at overse pletter. Kræver omhyggelighed og godt lys for at få et jævnt lag over hele skroget.
    • Til 1. lag finder jeg penslen bedst.
  • 2. lag epoxy strøget på om aftenen. Termometeret viste 33 grader i solen på byggepladsen, så limen hærder lynhurtigt i dag. Allerede 6 timer efter 1. strygning er limen hård og klæber ikke. Derfor kan 2. lag epoxy stryges på samme dag. Også til 2. lag epoxy har jeg eksperimenteret med gummiskraber, rulle og pensel. Her er rullen bedst fordi der skal et tyndere lag lim på overfladen.
  • Forbrug i alt 900 gram epoxy. Det forventes at 200 gram forsvinder under processen med at slibe skroget glat.

Dag 14, 2. lag glasfiber

  • 8 timer efter jeg lagde 1. lag glasfiber blev kajakken tildækket med plastic. Det medførte desværre diverse vabler og bitte små rynker i glasfiberen efterfølgende. Derfor er det nødvendigt at gå efter med skraber & sandpapir inden næste lag glasfiber limes. Og der vil for evigt være lyse pletter på skroget. Hvordan i alverden man undgår dette problem ved udendørs byggearbejde, aner jeg ikke. Gode råd er velkomne ! Nu trøster jeg mig med kajakken skal males.
  • Limet 2. lag glasfiber på skroget. De fleste lægger kun andet lag glasfiber på bunden af skroget, hvor sliddet er størst. Jeg lægger to lag på hele skrogets yderside. Synes det er nemmere at arbejde med og føler mig mere tryg ved sejlads i råt vejr med et stift skrog.

Dag 13, 1. lag glasfiber

  • Slebet epoxyen mat. Det tog 20 minutter med rystepudser og 10 minutter med pudseklods. Forbrug 6 stk. sandpapir korn 150.
  • Limet 1. lag glasfiber på skroget. Forbrug 600 gram lim. Værktøj: gummiskraber & plasticskraber.
    • 10 uheldige insekter blev tværet ned i den friske lim. Insekter elsker blank, frisk, epoxy.
    • nødvendigt at bruge klemmer og et antal træklodser for at holde den glatte glasfiber på skroget i blæsevejret (5 m./sek.) ind til limen hæfter fiberen. Metoden gør det svært at strække stoffet, så der ikke kommer rynker, men er strengt nødvendig. Jeg brugte ikke klemmer på Murphy, hvilket resulterede i, at glasfiberen bogstaveligt talt blæste op om nakken på mig, mens jeg limede.
    • nødvendigt at klippe revner i stoffet på begge stævne og lave overlap for at undgå rynker. It´s á mess, but it works.

Dag 12, Slibning

  • Skrog slebet med langbrædt.
    • Der bruges ét langbrædt á 40 cm. pr. spant-sektion + to ekstra til besværlige pletter. I alt 15 stk. pr. side af skroget. Jeg sliber fra kølen og ned til rælingen og bruger sandpapir korn 60. Nogle anbefaler korn 100, men jeg synes ikke rigtig der sker noget med korn 100. De lange slibeklodser på 40 cm. er gode til at tage ujævnhederne fra båndpudseren.
    • Der bruges tre stk. langbrædt á 60 cm. pr. skrogside. I alt seks stk. for hele skroget. De lange slibeklodser er gode til at tage ujævnhederne fra 40 cm. slibeklodserne.
    • Slibeklodserne er lavet af tilfældigt affaldstræ således:
      • 9 mm. krydsfiner. Stiv & ufleksibel. Acceptabel på bundens flade stykker.
      • 6 mm. krydsfiner. Stadig lidt for stiv. OK på bundens flade stykker.
      • 6 mm. MDF. Glimrende til såvel lange som korte slibeklodser - også på krumme overflader
      • hård masonite, to lag limet sammen. Næsten samme egenskaber som MDF
      • hård masonite, ét lag. Glimrende på korte slibeklodser i områderne omkring forstævn & agterstævn og på steder hvor skroget krummer meget.
  • Skrog strøget første gang med epoxy. Der er brugt 145 gram lim som er trukket ud over skroget med en hvid gummispartel. 1) Som sædvanlig ved udendørs bygge bliver insekterne straks vildt interesserede i kajakken. Omkring 10 insekter bliver til sort fnuller i limen på det hvide grantræ.

Dag 11, Slibning

  • Skrog slebet med båndpudser. Forbrug fem stk. bånd, korn 80.
  • Skrog slebet med rystepudser. Forbrug fem st. sandpapir, korn 60.
  • Nu ligner skroget endelig noget jeg kan begynde at slibe med et langbrædt.
  • Note 1: Det er sidste gang jeg nogensinde gider slibe så meget epoxy mere. Så hellere lave skroget af 6 mm. lister og slibe noget mere grantræ. Det er meget hurtigere og ikke nær så ubehageligt, som at slibe epoxy. Desværre er epoxyen nødvendig, hvis man bruger tynde lister - i modsat fald bliver skroget for tyndt.
  • Note 2: Det er sidste gang jeg gider bygge en kajak med billige, små maskiner. Hverken båndpudseren eller rystepudseren kan blive store nok - og små maskiner dúr ikke. De er for langsomme og laver for let mærker i træet.
  • Ved arbejdstids ophør, er jeg næsten lige så tillukket som blomsten her.

Dag 10, Slibning & Limning

  • Skrog slebet med vinkelsliber. Forbrug: fem skiver, korn 100, én skive korn 120. Støvet dækker hele haven, der bliver hvid. Jeg drømmer om en Festool Rotex rotationssliber med støvsuger ! Det er møj irriterende at slibe på epoxy med vinkelsliber fordi åndedrætsværn, høreværn og øjenværn får mig til at svede så brillerne dugger hele tiden. Finslibning kan det ikke kaldes, når jeg med tilduggede briller og støv på øjenværn nærmest 'sigter' på et punkt på båden. Det er specielt slemt i modlyset mod den skarpe forårssol.
  • Skrog slebet og stævne slebet i form med båndpudser. Forbrug: 10 bånd, korn 80.
  • Små huller & fordybninger pletlimet med fortykket epoxy. Den næste båd skal måske bygges af 6 mm. lister istedet for 5,5. Det tager lang tid at pletlime, slibe, pletlime, slibe. Måske er det nemmere, hurtigere og mindre helbredsskadeligt bare at bruge 6 mm. lister og slibe noget mere træ, istedet for at slibe så meget på epoxy ? Granstøv er langt nemmere at håndtere end epoxystøv.
  • Da jeg byggede Murphy tog jeg alle klammer ud på én gang og sleb bagefter. Resultatet blev at rælingslisterne trak lidt ud fra spanterne, hvilket senere gav nogle udfordringer med bredden på kajakken. Denne gang prøvede jeg noget nyt: Alle klammer, undtaget dem i rælingslisterne, blev fjernet. Teorien var, at rælingslisterne blev holdt tæt til spanterne og det var muligt at slibe uden om klammerne. Nope ! På grund af støv på øjenværnet og duggede briller sleb jeg stort set samtlige klammer ned. Udfordringen med at fjerne stumperne, der gik gennem rælingslisterne og ind i spanterne, tog en ½ times ekstra arbejde at løse. Iøvrigt bliver klammerne så varme når de slibes, at der efterlades sorte brændmærker i træet. Metoden kan ikke anbefales.

Dag 9, Egetræslister på stævne

  • Èn formbøjet egetræsliste limet på agterstævn
  • To formbøjede egetræslister limet på forstævn

Dag 8, Forstævn & Agterstævn

  • Høvlet lister på forstævn i facon, så listerne følger skrogets sider nogenlunde pænt.
  • Slebet lister på forstævn med båndsliber så kurven er tilnærmelsesvis tilfredsstillende. Der er dog stadig en 'flad' plet jeg gerne vil af med.
  • Udsavet ovntørret egetræ - gulvbrædder - til tynde lister og varm-bøjet et antal lister i facon. Der er lavet lister til såvel forstævn som agterstævn. På trods af vægten og væsentligt mere besværlig bearbejdning har jeg valgt egetræ til stævne. Mine kajakker får mange tæv ved landgang på stenede kyster. Egetræ er væsentligt mere trykfast end gran.

Dag 7, Klammer og stævn

Rapid Klammefjerner Limen er hærdet fint i den forløbne uge.

  • Hæfteklammer fjernet. Det er mig en gåde hvordan andre strib-byggere kan undgå at få store kratere i det bløde grantræ, når hæfteklammerne skal trækkes ud. Jeg kan ikke. Hverken med 6 mm. stemmejern eller en Rapid Klammefjerner. Den hårde epoxy trækker simpelthen stykker af det bløde grantræ med op, når klammen trækkes ud. Det giver nogle grimme kratere og ekstra arbejde med spartling & slibning.
  • Hele skroget slebet med vinkelsliber & korn 60. Hele haven er fuldstændig hvid af slibestøv bagefter. Vinkelsliber frarådes. Rotationssliber med støvudsugning tilrådes. Festool RAS med støvsuger til cancerogene stoffer står højt på ønskesedlen, men er desværre rasende dyrt.
  • Stævne slebet ned til rimelig form på kurven med båndsliber
  • Tre fyrretræslister bundtet sammen og limet på en flad plet på forstævn. Der skal arbejdes noget med den stævn, førend jeg får en tilfredsstillende kurve.
  • Hele skrog strøget med epoxy blandet med slibestøv. Det fylder kratere, knasthuller, revner og tager de værste ujævnheder efter vinkelsliberen. I dag blæser det ikke, så to lag sort plastic og en presenning glider ubesværet på skroget. Sammen med solen hjælper det forhåbentlig limen til at hærde inden næste weekend - på trods af varsel om nattefrost hele ugen.

Dag 6, Skrog limes

Første offer Det er i dag d. 30.marts, temperaturen er 130 og vinden er 12 m/sek. Jeg tager chancen og limer skroget efter at have tapet de værste knasthuller og sprækker med pakketape på indersiden af skroget.

For at udnytte solvarmen pakkes kajakken ind i to lag sort plastic og et dobbelt lag presenning. En stor udfordring i den kraftige vind. Med lidt held er limen hærdet næste weekend så der kan arbejdes videre. Hvorfor insekterne er vilde med flydende epoxy ved jeg ikke, men traditionen tro sværmede de straks om kajakken.

Dag 5, Skrog færdiggøres

Sidste liste gik helt galt Som sædvanlig drillede forstævnen. Det er svært at få et perfekt kurveforløb i første forsøg. Bliver nødt til at lime et par lister på senere og slibe, så kurven bliver pæn.

Køllisten drillede også. Sidste gang lagde jeg alle lister, sømmede en midlertidig kølliste på, savede et spor efter den og lagde derefter en ny kølliste ned i det udsavede spor. Resultatet var jeg ikke tilfreds med.

Denne gang lagde jeg køllisten først og tilpassede alle skrogets lister. Tidskrævende metode. Ved spant 6→7→8 gik det helt galt med formen, som det ses på bilederne. Forventer slibestøv i epoxy kan fylde hullerne. Udseendet er ligemeget, kajakken skal alligevel males.

Næste proces bliver at tape knasthuller og store sprækker på indersiden med pakketape, så limen ikke løber lige igennem. Dernæst skal der limes. Men meterologerne har truet med snevejr i næste uge !

Nyttig viden

Japansav Det er nemmest at save listerne med japansave. Det er træksave, som kun er 0,3 mm. tykke. Jeg har brugt en 250 mm. 17 TPT 2) til enkelte snit, men mest en lille 150 mm. 17 TPT . De er købt her. Til meget lange snit bruger jeg båndsav.

Dag 4, Stævn

Stævne

Nu til den mere besværlige del: Stævne. Der skal laves en agterstævn passende til Feathercraft ror og en forstævn. Begge stævne skal have et passende kurveforløb i forhold til kurven på kølen. Stævne lavet af 6 mm. birketræsfinér limet sammen til 12 mm. tykkelse. Finér af gran havde sikkert været lettere og stærkt nok.

Montering besværlig. Der er mange variabler at justere ind, førend stævnene står helt i lod og vinkel og kurveforløbet i forhold til kølen er acceptabelt. Bagefter kan det egentlige byggeri begynde.

Monteret rælingslister og 8 ekstra lister. Først monteret den ene rælingsliste efter mærker på spanter og kurveforløbet justeret ind. Dernæst monteret den anden rælingsliste med brug af streger og vaterpas.

Det er meget nemmere at arbejde med lister, der er længere end båden, end omvendt. Der spares megen tid ved ikke at skarve listerne sammen. Èn liste klarede ikke kurven ved spant 2, så den måtte skarves. Én liste knækkede 4 cm. fra kanten på agterspantet. Alle lister limet fast til stævne med almindelig snedkerlim.

Dag 3, Spanter

Spanter monteret

  • Spanterne lavet af 18 mm. spånplade fra gamle garderobeskabe
  • Monteret tværpinde til spanterne. Tværpinde lavet af 38 X 34 mm.
  • Tværpinde centreret med snor og skruet fast med 3 skruer
  • Monteret spanter. Det er meget nemmere at opstille spanter, når:
    • Jiggen består af et fladt brædt, i stedet for to brædder på højkant.
    • Der er masser af vandlinie-streger på spanterne
    • Der anvendes 2 snore. Èn snor lige over det højeste spant. Én centersnor, der går gennem 4 mm. hul i spanterne - et laservaterpas havde sikkert været bedre, men der var kun snor i garagen.;-) . Når centerstregen på spantet passer sammen med de to snore og stregen på byggejiggen, så er spantet centreret korrekt sideværts. Altså forudsat spantet er i lod & vage. Lyder mere kompliceret end det egentlig er.

Dag 2, Listesavning

Byggejigg

  • Byggejigg opstillet. Der er en højdeforskel på 18,5cm. i terrænet på de 6 meter byggejiggen udtrækker sig. Det giver nogle særlige udfordringer med arbejdshøjder. I den ene ende er arbejdshøjden under hoftehøjde, i den anden ende er arbejdshøjden omkring brystkassen. Ikke helt ideelt. for en dårlig ryg. Til gengæld er underlaget af træflis dejlig blødt at gå på.
  • Reglar monteret, så listesavning bliver nemmere.
  • 6 brædder af grantræ, 19 x 150 mm, udsavet til lister 5,5 x 19 mm. 5,0 mm. er egentlig tilstrækkeligt, men med 5½ mm. er der plads til saven „vandrer“ lidt. Det er næsten uundgåeligt med et længdesnit på 5,2 m.
  • Bagefter er byggepladsen helt hvid af træstøv.

Dag 1, Byggejigg

Savjigg

  • Byggeri påbegyndt d. 3. marts
  • Samlet nye byggejigg. Består af 47 x 250 mm. spærtræ. Den er meget tung og ret høj. Men forhåbentlig noget bedre end sidste års model. Sidste års model var lavet af almindelige brædder. De sugede fugt og slog sig, hvilket medførte komplikationer undervejs i byggeriet. For at forhindre en gentagelse af dén fejl druknes alt træ i Gori 22 Kobber. Noget giftigt stads beregnet til træ, der har kontakt med jord. Jeg håber jiggen kan tåle at stå udendøre mindst et par år med den behandling.
  • Alle mine savbukke er for høje. Skruer to nye sammen af tilfældigt træ jeg har liggende. Den ene savbuk kan højdejusteres. De er ikke kønne, men de virker.
1) Spartlen skal være hvid. De sorte laver sorte striber. Bemærk at Bauhaus i 2008 sælger ét stk. for 45 kr. mens Biltema sælger tre stk. for 40 kr. Det er samme produkt i samme kvalitet de to forretninger sælger.
2) TPT =Tænder Pr. Tomme. 17 TPT er fint til skråsnit & tværsnit. 25 TPT laver meget fine snit