Jeg mangler en kajak - en expeditionsbåd.

• ferieture i svensk skærgård i områder uden ferskvand.
• kun til brug med omfangsrig, tung last

• lang, max. 599,9 cm. Ellers dækker forsikringen ikke.
• masser af plads til ferie udrustning og ca. 30 L. vand
• robust
• Høj primær stabilitet
• 53 - 55 cm. bred
• Kajaksport luger
• Feathercraft ror

Som udgangspunkt er valgt Najad af Bjørn Thomasson. Den oprindelige tegning er modificeret så meget, at der reelt er tale om to helt forskellige kajakker. Der er ændret på: forstævn, agterstævn, spantafstand, bådens længde, bådens bredde, bundprofil på alle spanter, dæksprofil på alle spanter.

Ifølge gammel tradition følger der et bilbrev med en nybygget båd. Det har ikke noget med biler at gøre, men svarer nogenlunde til en bils registreringsattest.

Se alle billeder fra byggeprocessen her

Der er ikke nogen egentlig byggedagbog, men her et udsnit af lidelseshistorien for Murphy som kajakken kom til at hedde. Gæt selv hvorfor. Kajakken er bygget under åben himmel i et år, der satte 30-års rekord for regn i sommerperioden. Ikke ideellle forhold at bygge under.

• Byggejiggen sugede vand og slog sig. Stævnen slog sig også.
• Første epoxy-limning af bunden skete en solskinsdag. Om natten blev det frost. Adskillige lister flækkede af spændingerne. 2 lister flækkede på en strækning af 3 meter.
• Da jeg limede glasfiber på indersiden af skroget valgte vores æbletræ at afblomstre. Spændende mønster i kajakken.
• Da jeg strøg sidste lag epoxy på indersiden af skroget blev det regnvejr om natten og presenningen var utæt (sømhul). Næste morgen pumpede jeg 100 l. vand ud og startede forfra.
• Da jeg netop var færdig med slutstrygning af yderside skroget, trak en tordenbyge med slagregn forbi. Regnen efterlod kratere som lignede vulkaner i den våde lim. Det tog en uge at håndslibe ned, inden bunden igen var klar til limning. Processen gentog sig 3 gange: lim → regn → slibning → forfra.
• Efter at have mistet en måned på grund af regnen opgav jeg og købte et partytelt.
  • Partyteltet havde grønt tag. Min afdækningstape var grøn. Konsekvens: jeg kunne ikke se tapen.
  • Efter opstilling af teltet holdt det op at regne og begyndte at blæse. Brugte hel weekend på at tøjre teltet til 14 stk. 75 cm. lange, hjemmelavede, bøgetræspløkke. Dertil 12 stk. 50 x 50 cm. betonfliser. Efter 4 ugers brug var teltet repareret med 50 meter sort gaffa-tape.
• Afdækningstapen jeg brugte på spanterne inden bygning af dækket afviste ikke epoxy. Det tog en uge at skille skrog og dæk - og krævede megen vold.
• En rigtig snedig ide - syntes jeg selv - til at støbe forsænkning til luger mislykkedes. Resultatet blev synligt glasfibervæv på dækket.
• Cockpitring blev flået af første gang jeg forsøgte at lime den. Konklusion: brug ikke Bjørn Thomassons hint om oppustelige cykelslanger.
• Glasfiber på cockpitring skallede af
• Det var umuligt at skaffe Kajaksport luger. Der gik i alt 9 måneder fra første bestilling hos dansk leverandør, til jeg fik leveret lugerne. Stor tak til Peter fra Kano og kajak butikken der til sidst købte 10 stk. luger af hver eneste model hjem fra Kajaksport. Udelukkende for at sikre jeg langt om længe fik de ønskede luger.
• Jeg løb tør for epoxy-lim og måtte vente 10 dage før nye forsyninger kom
• En tidlig efterårs-storm væltede byggejiggen. Med kajak. Ingen strukturelle skader, kun kosmetiske.

Da efteråret 2007 holdt sit indtog manglede jeg følgende opgaver:

• lim for skot
• lim agter skot
• lim lugekarme
• lim dækfittings
• lim skrog til dæk
• lakering
• montering pedaler & ror

Alle opgaver krævede højere temperaturer end 10 grader. Samtidig satte efterårs-stormene ind og truede med at splitte mit telt ad. Jeg valgte derfor at pakke teltet ned, slå en presenning om kajakken og vente på foråret 2008.

Murphy venter på bedre tider.

• Så er det forår og der skal bygges som død og helvede for at få Murphy klar til sommerferien. Specielt lakering gør mig lidt bekymret i forhold til vejr og deadline i juni. Lakering kræver mange dage med godt vejr. Lakering kræver også at f. eks. æbletræerne er afblomstret.
• Lugekarme limet med 3M 5210. Desværre kan jeg ikke opdrive sort lim, kun lys brun. Ser frygteligt ud, nemt at arbejde med og ikke specielt tillidsvækkende. Tiden får vise om limen virkelig kan holde lugekarmene fast mod glasfiberen.
• Skot limet i skrog med fortykket epoxy. Til dækket har jeg brugt 3M 5210 som lim.
• Dækfittings indkapslet i glasfiber på underside skrog. Den yderste meter fra stævne kan jeg ikke nå, når kajakken er samlet. For at sikre møtrikkerne sidder ordentligt fast så man måske kan udskifte dækfittings ude fra på et senere tidspunkt, er møtrikkerne støbt fast på indersiden. Det sikrer også en ordentlig vandtætning.
• Skrog og dæk limet sammen. Det krævede ét stag og henved 10 remme i skroget for at få pasform til dækket. Man lader ikke ustraffet de to halvdele af kajakken ligge i flere måneder. Det medfører formforandringer. Formforandringer kræver mange remme !
• Inden samlingen pletlimede jeg med limpistol glasfiberremse på inderside af skrog. Ideen er at få glasfiberremse helt ud i enderne af kajakken, hvilket er umuligt hvis de skal rulles ud efter samlingen. Nu skal der bare stryges epoxy på remserne med en forlænget radiatorpensel. Det videre arbejde må vise om praksis passer til teorien.
  • Teori og praksis passer ikke sammen. Glasfiberremserne sugede epoxy fra kanten af skrog & dæk ved samlingen. Samtidig forhindrede remme omkring lugehuller at jeg kunne arbejde inden i kajakken mens limen hærdede. Det medførte at glasfiberremserne hærdede af, uden at fæste i korrekt position til skrog & dæk. Enkelte steder har jeg fået en skarp glasfiberkant strittende ind i kajakken. Perfekt til at skære vandtætte poser med. Perfekt til at tilbringe flere aftener med slibeklods på et kosteskaft.

Langt om længe er det lykkedes af få Murphy bygget færdig. Den 06. juli 2008 roede jeg jomfruturen i kajakken, gennemførte det første rul og svømmede den første tur med kajakken. Erfaringerne er naturligvis meget begrænsede efter en tur på 13 km. i godt vejr på fladt vand, med en tom båd, men her er førstehåndsindtrykket.

• Det lange ror fungerer som forventet. Der skal kun små fodbevægelser til at korrigere kursen. Lidt overraskende giver roret en meget tydelig feedback på vandbevægelserne fra bølger. Det er jeg ikke forvænt med fra min Necky.
• Kajakkens lange vandlinie på ca. 575 cm. gør den naturligvis meget svær at vende. Der skal bruges et par fodboldbaner til et 360 grader sving. Selv med kantning.
• Trods den flade bund kan kajakken sagtens styres på fladt vand uden roret nede. Jeg er spændt på at prøve i sidevind & sidesø.
• Den flade bund gør jeg sidder en anelse højere over vandoverfladen, end jeg gør i min Looksha Necky IV, der har V-formet bund. Dét var en overraskelse.
• Murphy virker marginalt mere ustabil end Necky. Udover breddeforskellen (Murphy = 55 cm., Necky = 59 cm.) skyldes forskellen nok også knækspantet på Necky kontra flad bund og 'kassefacon' på Murphy. Det handler om tilvænning. Jeg har trods alt roet omkring 10.000 km. i min Necky så alle reflekser og rostil er 100% indarbejdet til dens skrogfacon.
• Murphy er meget hurtig. Dagens rotur var med 230 cm. pagaj og tom båd. Flere erfaringer tilkommer med fuldlastet båd og 220 cm. pagaj.
• Murphy ruller nemmere end Necky. Det skyldes formentlig skrogfacon og bredde.
• Reentry & roll mislykkedes. Måske fordi sædet endnu ikke er limet fast. Der skal være mulighed for justering lidt frem og tilbage på de første ture. Det medfører desværre at sædet flyder rundt inde i cokpittet ved reentry & roll og forårsagede et kikset forsøg.
• Svømmetur med vandfyldt cockpit gik som forventet. Det er muligt at svømme med én arm og holde fast i toggle med anden arm. Nøjagtig som på alle andre kajakker. Bemærk lige: Jeg opfatter ikke toggles som bærehåndtag, men som sikkerhedsudstyr på linie med min redningsvest.

• 13.07.2008, Møns Klint. Vind 6 - 8 m/sek. Bølger ind til 50 cm. Pagaj 220 cm. Last 5 kg.
  • Holy Shit hvor var dén tur skræmmende ! Vi satte ud gennem brænding ved Busene Have og det er mange år siden jeg har været så usikker på vandet. Jeg blev nærmest kastet rundt på søerne ude af kontrol.
    • I min Necky ville jeg have roet uberørt ud gennem brændingen og pebet over jeg blev våd. I Murphy var dét en lang overlevelsesøvelse.
    • Èn gang var jeg lige ved at vælte på en bølge, men blev reddet af et højt støttetag.
    • Èn gang blev jeg ramt så voldsomt af forskellige bølger, at jeg helt mistede kontrollen og et øjeblik ikke anede hvad jeg skulle gøre. At jeg ikke kæntrede skyldes mere held end forstand. Dét føltes som om jeg var absolut begynder i havakajak - og Mette kunne bekræfte at sådan så det også ud for en tilskuer.
    • I medsø kommer den flade bund rigtig til sin ret: Kajakken vil meget gerne surfe og kommer lynhurtigt op og ride på bølgen. Den sejler rigtig stærkt ved surf. 10km/t i dagens medsø er realistisk marchfart uden store anstrengelser - hvis man altså har balancen.
    • Ved surf på store vindbølger bliver roret undertiden løftet helt ud af vandet. Overraskende når man tænker på kajakkens længde (600 cm) og rorets længde (60 cm.) Det sker hyppigere end forventet i dén bølgestørrelse. Kajakken skal trods alt vippes en del i længderetningen for at få roret helt fri af vandet.
    • Ved surf på store vindbølger begraves forstævnen undertiden i bølgen foran - helt op til lugen. Dét havde jeg ikke forventet af så lang en kajak. Måske en bivirkning af den lige køl.
    • I min Necky er det almindeligt under sådanne forhold at en bølge i medsø kan rulle helt op over agterdækket og ramme mig i ryggen. Tilsvarende i modsø kan en bølge rulle helt op over fordækket og ramme mig i brystet. Det har jeg ikke oplevet med Murphy i dag. Vandet løber simpelthen af det lange dæk, førend det når frem til cockpittet. Kajakken er åbenbart for lang til bølgerne kan løbet helt hen over dækket - glimrende.
    • I modsø vil Murphy gerne banke i søen. Det skyldes længden og den flade bund og er helt som forventet. Kan delvist modvirkes vid at læne sig frem på vej op over toppen af bølgen og tilbage på vej ned mod bølgedalen. I øvrigt bankede mettes Dex også en del i søen i dag.
    • Hoftestøtten er ikke optimal. Jeg rasler rundt i kajakken. Løsningen er ekstra skum under hoftepuderne for at gøre sædet smallere, så jeg sidder bedre fast sideværts. Det vil helt sikkert bidrage til kontrol og tryghed i besværlig sidesø.
    • Alle reflekser er naturligvis stadig indrettet på min Necky med større bredde og knækspant. Måske skal der nogle hundrede kilometers træning til, førend jeg kaster mig ud i ferieture i den svenske skærgård med Murphy. Ellers risikerer vi at blæse inde på en ø i mange dage, fordi jeg simpelthen ikke tør ro væk i store bølger.
    • Planen var at bygge en Njord af Thomasson næste gang. Den er 4 cm. smallere og har halvt så megen stabilitet som Najad. Hvis jeg har så store problemer med balancen i Najad i den smule sø, vil det være helt umuligt at holde balancen i Njord. Enten skal den næste kajak være en mere stabil model, eller også skal jeg modificere en tegning af Njord, så den bliver bredere og mere stabil. Jeg er mest indstillet på at modificere en tegning af Njord.

• 30.08.2008, Knudshoved Odde. Vind 1 - 5 m/sek. Bølger ind til 10 cm. Pagaj 220 cm. Last 30 Kg.
  • Det hjælper forbavsende meget på den oplevede stabilitet at lime sædet fast til kajakken !
  • Med 30 Kg. last og lidt sidevind er tendensen til at dreje op i vinden svagere end i Necky Looksha IV, men stadig tydelig. Påfaldende så meget jeg ror med roret nede.
  • Vægten påvirker hverken stabilitet eller fart. Kajakken er stadig hurtig og stabil.
  • Min skepsis til limning af lugekarmene med 3M 5210 er ind til videre gjort til skamme. Limen holder perfekt. Sker der ingen større ulykker bruger jeg også 3M 5210 til den næste kajak.
  • Når kajakken slæbes over sand slides lakken af i små flager. Det ligner nærmest skoldet hud.
  • Selv med oppakning til en weekendtur er der oceaner af plads. Det er første gang jeg ikke har pakket en kajak til en weekendtur, men bare væltet alting fuldstændig ustruktureret ned i lugehullerne.